Naturkapitalindekset er lavet af DCE, Aarhus Universitet i projektet ’Biodiversitet Nu’. Beregningerne bygger på eksisterende data om arealtyper fra Danmarks Miljøportal, Kortforsyningen samt Landbrugsstyrelsen, og beregningen af bioscore fra det danske biodiversitetskort.

Naturkapitalindekset opsummerer bioscoren, der udtrykker arealers værdi som levesteder for rødlistede arter i Danmark. De rødlistede arter er arter som er vurderet som truet og sårbare i varierende grad i Den Danske Rødliste.

Formålet med opgørelsen af naturkapital for kommuner er at give et databaseret billede af værdien af kommunernes levesteder for truede arter. Opgørelsen af naturkapital kan forhåbentlig være en inspiration og et incitament til, at prioritere mere plads og bedre beskyttelse til naturen i det grønne Danmarkskort.

Naturkapitalindekset giver et overblik over kommunens arealfordeling og værdien af arealtyperne for biodiversiteten. Hvis man ønsker at se nøjagtig hvor i kommunen de mest værdifulde naturområder ligger, så kan man konsultere biodiversitetskortets lag med bioscoren.

Byerne er kommet med. Da naturkapitalindekset for 2015 blev beregnet var biodiversitetskortet ikke defineret i bebyggede områder. I naturkapitalindekset blev de grønne områder derfor skønnet til at have mellem en lille og en lokal naturværdi, hvilket typisk er bedre end marker, men dårligere end beskyttede naturtyper. Øvrige arealer i byerne blev skønnet til at have mellem ingen og lille naturværdi. I biodiversitetskortet for 2018 og 2021 indgår de fleste bebyggede arealer, og derfor er naturkapitalindekset for 2020 baseret på biodiversitetskortets bioscorer frem for skønnede værdier. En del bykommuner omkring København, som fx Herlev, Glostrup, Gentofte, Brøndby, Rødovre og Ballerup, har en lavere NKI-værdi i 2020 end i 2015 og er faldet på ranglisten. Ud over den ændrede opgørelsesmetode i byernes naturværdi er der indtegnet markant større arealer med bl.a. veje i det nye FOT-datasæt, naturkapitalindeksets by-kategorier er baseret på. I 2015 beregningerne af naturkapitalindekset hørte disse ikke-kortlagte arealer ind under arealtypen ”Andet”, der tildeles en gennemsnitlig naturværdi for kommunen, mens de i 2020 beregningerne overvejende hører til arealtypen ”Byer/Øvrigt”, hvor veje og bygninger tildeles en bioscore på 0.

Naturkapitalen er vist i et diagram, hvor X-aksen afspejler kommunens samlede areal opgjort i procent fra 0-100 og opdelt i forskellige arealtyper, og Y-aksen viser naturværdien af arealtyperne opgjort fra 0-100, svarende til ingen, lille, lokal, regional og national naturværdi. Arealer med flest point har national naturværdi, fordi der her er tale om natur, hvor der er registreret truede arter og/eller naturområder, der indeholder et stort potentiale for at fungere som levesteder for truede arter.

Naturkapitalindeksets samlede tal viser den gennemsnitlige naturværdi for kommunen. En kommune med et lavt indeks kan således godt have fine naturområder – de fylder måske bare ikke så meget. Naturkapitalindekset afspejler således først og fremmest, hvad kommunens arealer er disponeret til. Dette giver god mening, da den vilde naturs største problem i Danmark er mangel på plads.

I Danmark har heder og overdrev den gennemsnitligt højeste naturværdi, men arealmæssigt fylder de ikke ret meget. På samme måde kan en kommune godt have natur, der er hjemsted for truede arter, og hvor naturen er særlig varieret, men hvis disse områder fylder meget lidt i kommunen, så vil det ikke kunne ses i kommunens samlede naturkapital.

Naturkapitalindekset er beregnet på baggrund af bioscoren fra biodiversitetskortet, der er udtryk for værdien af naturen, og indekset er visualiseret fordelt på 8 overordnede arealtyper.

Resultaterne præsenteres i et diagram, der for hver kommune viser arealtypernes beregnede naturværdi, opgjort efter deres respektive arealandel, og et samlet naturkapitalindeks. Dette indeks har en værdi mellem 0 og 100, hvor 100 svarer til den hypotetiske mulighed at hele kommunen udgøres af natur i bedste tilstand og hvor 0 svarer til at kommunen ingen natur har overhovedet. Laves beregningen nationalt har Danmark et naturkapitalindeks på 25. De kommuner, der i 2020 scorer højest er Fanø og Læsø med hhv. 87 og 81 point. I den anden ende af skalaen ligger bykommuner som Rødovre og Frederiksberg og landkommuner som Morsø og Nyborg.

Biodiversitetskortets bioscore er beregnet ved at kombinere observationer, levesteder og leveområder for rødlistede arter med landskabsindikatorer (proxyer), som giver en forøget sandsynlighed for at et område kan indeholder levesteder for rødlistede arter. Biodiversitetskortets bioscore beregnes af DCE ved Aarhus Universitet og opdateres med jævne mellemrum, så nye data og ny viden kommer med i kortet. 

I præsentationen af naturkapitalindekset er det danske landareal opdelt i 8 overordnede arealtyper:

1. Skov, der omfatter alle typer af skov i GeoDanmark datasættet.
2. Sø, der omfatter alle søer i den vejledende § 3-registrering samt i GeoDanmark datasættet.
3. Eng og mose, der omfatter ferske enge, strandenge og moser i den vejledende § 3-registrering.
4. Hede og overdrev, der omfatter tørre og våde indlandsheder og klitheder, overdrev og dele af kystklitterne i den vejledende § 3-registrering.
5. Mark, der omfatter marker i årlig omdrift, intensive og ekstensive græsmarker, brakmarker og øvrige markblokke.
6. Byernes grønne områder, der omfatter kategorien ’Lav bebyggelse’ i GeoDanmark datasættet, fraregnet veje og bygninger.
7. Byernes grå og brune områder, der omfatter kategorierne ’Bykerne’, ’Høj bebyggelse’ og ’Erhverv’ fra GeoDanmark datasættet, samt veje og bygninger indenfor ’Lav bebyggelse’.
8. Andet, der dækker over øvrige arealer i kommunen som ikke er omfattet at punkt 1-7

De danske kommuner er meget forskellige i fht. befolkningstæthed og arealudnyttelse og dermed også i fordelingen af marker, byer, lysåbne arealer, skove og søer. Det er derfor oplagt, at kommuner med et stort landbrugsareal ikke har et lige så højt naturkapitalindeks som f.eks. Fanø kommune. Landbrugskommuner kan imidlertid sagtens rumme naturområder af høj værdi, og for at synliggøre dette er der lavet en beregning af naturkapitalen på naturarealerne alene, som således sammenligner kommunernes arealer med skov, eng/mose, hede/overdrev og sø, men uden at inddrage arealet med mark og by.

Det viser sig i praksis, at det generelt er sådan, at de kommuner, som har den største mængde af natur i forhold til mark og by også har den højeste kvalitet af naturen. Så NKI og NKI-natur følges nogenlunde ad.

For hver kommune kan den nyeste beregning af naturkapitalindekset og kommunens placering på ranglisten, sammenlignes med den første beregning af data fra 2015. Der er imidlertid foretaget en række metodiske ændringer i beregningerne, der betyder at en ændring i indeksværdien og rangeringen sandsynligvis ikke afspejler ændringer i naturens tilstand i kommunen.

De metodiske ændringer omfatter:

• Opdatering af Rødlisten. Den danske Rødliste er en oversigt over mere end 13.000 arter, og indeholder bl.a. informationer om hvor truede de enkelte arter er. Rødlisten blev senest opdateret i 2019, hvor en række arter fik ændret deres rødlistekategori. Da rødlistekategorierne anvendes i biodiversitetskortet påvirker opdateringen biodiversitetskortets bioscore, og dermed også kommunernes naturkapitalindeks.
• Nye proxyer i biodiversitetskortet. Biodiversitetskortet er blevet opdateret både i 2018 og senest i 2020. I begge tilfælde er der på baggrund af statistiske tests sket ændringer i de proxylag, der indgår i biodiversitetskortet. Opdateringerne har haft til formål at forbedre kortets forudsigelse af forekomsten af rødlistede arter, men opdateringerne påvirker således også bioscoren og i sidste ende også naturkapitalindekset.
• Byerne er kommet med. Da naturkapitalindekset for 2015 blev beregnet var biodiversitetskortet ikke defineret i bebyggede områder. I naturkapitalindekset blev de grønne områder derfor skønnet til at have mellem en lille og en lokal naturværdi, hvilket typisk er bedre end marker, men dårligere end beskyttede naturtyper. Befæstede arealer i byerne blev skønnet til at have mellem ingen og lille naturværdi. I biodiversitetskortet for 2018 og 2021 indgår de fleste bebyggede arealer, bortset fra veje og bygninger, og derfor er naturkapitalindekset for 2020 baseret på biodiversitetskortets bioscorer frem for skønnede værdier.
• Skovene er kortlagt anderledes. Da naturkapitalindekset for 2015 blev beregnet omfattede biodiversitetskortet nogle træbevoksede arealer typisk i tilknytning til bebyggede områder, som i naturkapitalindekset for 2015 blev medregnet i arealtypen Skov. Arealerne blev identificeret vha. analyse af såkaldte lidar data. Denne type analyse anvendes ikke længere ifm. biodiversitetskortet, og arealerne indgår derfor typisk ikke i de seneste versioner af biodiversitetskortet, og har derfor heller ikke bioscorer. I naturkapitalindekset for 2020 indgår disse arealer derfor primært under arealtypen Andet.
• Ny arealopdeling i byerne. Arealtypen som dækker over grønne arealer i byer er grundlæggende defineret på samme måde i naturkapitalindekset for 2015 og 2020, men frasorteringen af veje er i 2020 foretaget på baggrund af matrikelkortet, mens det i 2015 blev foretaget på baggrund af gennemsnitlig bredde af forskellige vejtyper. Den nye metode skønnes at være mere præcis, men ændrer nogle steder på fordelingen mellem byernes grønne og befæstede arealer.

De reelle forandringer i naturkapitelindekset kan være:

• Opdateringer af biodiversitetskortet trækker altid på de senest tilgængelige data. I det omfang at der er indrapporteret nye fund af rødlistede arter siden 2015 indgår disse i den seneste version af biodiversitetskortet, og de tæller derfor også med i naturkapitalindekset for 2020.

De reelle forandringer i naturens tilstand kan også skyldes:

• Indsatser, der har ført til forbedrede vilkår for truede arter og

forøgelse af naturarealet ved udtagning af landbrugsjord.

Generelt gælder det, at der er en lille fremgang i indekset på nationalt niveau fra 24-25, og dette skyldes i hovedsagen en lidt højere bioscore mange steder, som følge af ændrede datalag.

Generelt gælder det, at byernes områder scores lidt lavere nu end i 2015, hvilket skyldes at byerne nu har fået en beregnet bioscore, mens byernes bioscore i 2015 var baseret på et ekspertskøn, fordi der ikke forelå en beregnet bioscore. Det betyder, at kommuner med store arealer i byer typisk vil få en lidt lavere NKI relativt til andre kommuner.

En kommunes naturkapital og dermed placering på ranglisten, kan øges ved at forbedre bioscoren i biodiversitetskortet. Dette kan eksempelvis gøres ved:

• at forbedre vilkårene for sårbare og truede arter, 
• at øge naturarealet ved at tage landbrugsjord ud af omdrift for at skabe ny natur og
• at dokumentere forekomsten af sårbare eller truede arter, hvis forekomst ikke er kendt nu og derfor ikke indgår i vurderingen.