Naturens udviklings­­indeks 

Bynaturen i Danmark er i fremgang

Over 20.000 danskere indsamlede med app’en NaturTjek knap 530.000 observationer af udvalgte dyr, planter og svampe i perioden 2015 til 2020. Det er disse observationer, som efter behandling af forskere fra Københavns Universitet (CMEC), er blevet til det, vi kalder Naturens udviklingsindeks.

Naturens udviklingsindeks viser udviklingen for et udvalg af almindelige indikatorarter, som hører hjemme i den danske natur. Naturens udviklingsindeks, nationalt, regionalt og på landskabstyper, viser derfor primært udviklingen for den nære, almindelige natur i Danmark over tid. 

Se professor ved Københavns Universitet (CMEC) Carsten Rahbek forklare Naturens udviklingsindeks

Naturens udviklingsindeks for Danmark viser, at almindelige arter som guldsmed, tårnfalk, egern, brun frø og liden klokke, er i fremgang. Det betyder, at sandsynligheden for at se disse almindelige arter er større i dag end i 2015, hvor undersøgelsen blev igangsat.

“Resultatet er i første omgang overraskende og positivt. Vi hører ellers så meget negativt, når det handler om biodiversitet. Vores data er stærk, og uanset hvordan vi tester data og indregner usikkerheder, kommer vi frem til samme resultat – almindelige arter oplever en fremgang i Danmark.” siger Carsten Rahbek, professor i biodiversitet, leder af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet og ansvarlig for artsdataen i Biodiversitet Nu.

Naturens udviklingsindeks viser en fremgang for Danmarks natur i perioden 2015-2020. 100 på y-aksen repræsenterer startåret 2015 og udgangspunktet for udviklingen. Den hvide streg viser arternes udvikling over tid, og den grønne margen omkring, den indregnede usikkerhed. Hent metodepapir og metodevalg og nationalt indeks.

Sammenlign naturens udvikling 

Naturens udviklingsindeks består af 13 forskellige indeks, foruden indeks for hele Danmark. Vi har beregnet et indeks for landets fem regioner, for fem forskellige landskabstyper og tre indeks for natur med henholdsvis høj, mellem og lav naturværdi (bioscore). I vores interaktive indeks neden for kan du nemt sammenligne de 14 indeks med hinanden, dog maks. to af gangen. Du kan også hente hver enkelt indeks i høj opløsning ved at klikke på navnet: Danmark, Hovedstaden, Nordjylland, Syddanmark, Sjælland, Midtjylland, Kyst & søer, Skov, Landbrug, By & bynær natur, Lysåben natur, Lav naturværdi (bioscore), Mellem naturværdi (bioscore), Høj naturværdi (bioscore).

Metode

Forskere fra Københavns Universitet (CMEC) har bearbejdet og analyseret projektets omkring 530.000 artsobservationer, der ligger til grund for Naturens udviklingsindeks. I metodepapiret kan du blandt andet læse om kriterier for de udvalgte 30 artsindikatorer, forskernes kvalitetskontrol af observationerne og forskningsmetoden benyttet til at beregne indeks.

Udvalgte arter

  • Blåfugle
  • Brune frøer
  • Citronsommerfugl
  • Egern
  • Firben
  • Flagermus
  • Guldsmede
  • Hare
  • Hugorm
  • Køllesværmere
  • Pindsvin
  • Salamandre
  • Snog
  • Spætter
  • Strandskade
  • Tårnfalk
  • Vandnymfer
  • Vibe
  • Engkabbeleje
  • Gul anemone
  • Gøgeurter
  • Liden klokke
  • Tjærenellike
  • Tørvemosser
  • Fyrsvampe
  • Kantareller
  • Rensdyrlaver
  • Rød fluesvamp
  • Vokshatte

Spørgsmål og svar

Naturens udviklingsindeks baserer sig på over 500.000 observationer af 30 udvalgte dyr, planter og svampe, indsamlet af over 20.000 danskere med appen NaturTjek fra maj 2015 til oktober 2020. Indekset viser udviklingen for de almindelige arter i Danmark, såkaldt almindelige arter som vibe, liden klokke, tårnfalk og egern. Naturens udviklingsindeks består af i alt 14 forskellige indeks, som viser udviklingen for naturen nationalt, regionalt, fordelt på landskabstyper og naturværdi (Bioscore).

Se professor ved København Universitet (CMEC) Carsten Rahbek, postdoc Jonas Geldmann (CMEC) og projektleder Simon Leed Krøs i samtale om Naturens Udviklingsindeks fra vores LIVE-arrangement d. 12. novmber 2020.

Projektdesignet bag Naturens udviklingsindeks er nyt og afhængig af store datamængder (big data) fra mange forskellige deltagere, fordelt forholdsvis jævnt geografisk og jævnt over de fem projektår. På baggrund af over en halv million indhentede artsobservationer fra over 20.000 danskere, har forskere på Københavns Universitet (CMEC) regnet sig frem til en udviklingstrend for den danske natur. Data har fra starten været indsamlet for sige noget om ændringer i naturens tilstand. Naturens udviklingsindeks siger, med andre ord, udelukkende noget om i hvilken retning naturtilstanden bevæger sig i Danmark, ikke hvad naturtilstanden er. 16 af de i alt 30 artsindikatorer blev brugt til at udregne det endelige indeks, da 9.000 samlede artsobservationer blev sat som grænseværdi. De resterende 14 arter indgår dog stadig i beregningen af proportionen af observationer for de inkluderede 16. Du kan hente metodepapir for Naturens udviklingsindeks længere oppe på denne side

Naturens udviklingsindeks viser udviklingen for de helt almindelige arter, i Danmark, såsom guldsmed, hare, liden klokke og brun frø. Det viser ikke noget om tilstanden eller udviklingen for den sårbare natur eller truede arter i Danmark. Faktisk viser data, at selv de almindelige arter, som vi kigger på i dette projekt, ikke er i fremgang i de danske naturområder, f.eks. i områder med høj naturværdi, hvilket er overraskende og negativt. Naturens udviklingsindeks viser en fremgang for almindelige arter i Danmark, hvilket er positivt. Fremgangen for almindelige arter er størst i regionerne Hovedstaden og Midtjylland, når man sammenligner fremgangen regionerne imellem. Mens naturen i og omkring byerne er i betydelig fremgang, ser vi f.eks. en nedgang for naturen i og omkring landbruget. Du kan nemt sammenligne alle 14 indeks i vores interaktive indeks på denne side.

Nej. Vi står stadig i en yderst alvorlig, verdensomspændende biodiversitetskrise. Den nationale fremgang vist i Naturens udviklingsindeks er positiv, men et udtryk for en fremgang for helt almindelige arter, og primært i og omkring byerne i Danmark. Desuden er der store regionale forskelle på udviklingen for naturen, som er værd at bemærke. Dette projekt viser ikke noget om udviklingen for sjældne eller truede arter, hvor anden data, f.eks. den danske rødliste, fortsat viser en drastisk tilbagegang for en stor andel af danske arter. Forarmelsen af den danske natur er desuden tydelig i data, når vi kigger på udviklingen for naturområder i Danmark med høj naturværdi (Bioscore) og i landbruget. Her ser vi stagnation eller tilbagegang, selv for almindelige arter i Danmark. Det er dybt bekymrende.

Vi kan ikke med sikkerhed sige, hvad fremgangen for de almindelige i Danmark skyldes. Men én af hovedårsagerne til den markante fremgang i byerne kan være arternes vandring fra det åbne land til naturen i og nær byerne. Naturen uden for byerne er stedvis blevet fattigere, mere fragmenteret og mindre varieret. Helt slemt står det til i landbruget, som udgør en meget stor andel af et danske landskab. Naturens udviklingsindeks viser faktisk en negativ udvikling for de almindelige arter i og omkring landbruget igennem de sidste fem år. Måske derfor ser vi i stigende grad harer i sommerhusområderne, egern i haverne og ræve i bymidten. En anden årsag kan være den stigende naturbevidsthed blandt kommuner og byboere, som med slagord som ”Vild med vilje” og ”Sommerfuglepartner” skaber mere plads til biodiversiteten i grøftekanter, haver og i parkerne. Endelig skal det siges, at vi jo ikke kender udgangspunktet for bynaturen, men at vi forventer, at naturen her kommer fra et forholdsvis lavt udgangspunkt, hvilket gør det enklere at opnå en positiv udvikling for de almindelige arter.    

Som alle andre citizen science projekter beror vores data på indsamling fra helt almindelige borgere. I dette projekt er vi endda lykkes med at nå et meget bredt udsnit af den danske befolkning, da over 20.000 borgere har deltaget over projektets levetid. Folk tager fejl, også selvom de 30 udvalgte arter er udvalgt efter deres genkendelighed. Et tidligere publiceret studie om projektet har dog vist, at data fra Projekt Biodiversitet Nu ikke har en større fejlrate end andre moniteringsprojekter med mere øvede deltagere og et højere forudgående naturkendskab. En vigtig pointe er desuden, at usikkerheden i projektet netop er gengivet klart visuelt for hvert indeks i form af en tydelig usikkerhedsmargen. 

Et andet kritikpunkt er, at vi ikke kender udgangspunktet for den positive udvikling, vi ser repræsenteret i indeks. Kommer vi fra et højt eller lavt udgangspunkt regionalt og i de forskellige landskabstyper? Vi ved det ganske enkelt ikke med sikkerhed, men Projekt Biodiversitet Nus Naturkapitalindeks giver dog nogen indsigt i den generelle nationale og lokale naturtilstand i Danmark. Man kan desuden kritisere det faktum, at projektet ”blot” viser en udvikling over 5 år. Men også her har projektet forsøgt at imødekomme denne usikkerhed ved at udvælge indikatorarter, som responderer meget hurtigt på forandringer i landskabet.

Fremgang for bynaturen

Af de i alt 14 indeks, er fremgangen for de almindelige arter størst for Byer og bynær natur. Det er også i og nær byerne, at Projekt Biodiversitet Nu har den stærkeste data, da vi har modtaget over 30% af projektets artsobservationer fra byområder i årene 2015-2020. Det gør, at vi med stor sikkerhed kan sige, at naturen i byerne går frem. Vi ved dog ikke præcis, hvorfor naturen oplever en fremgang nær byerne, men af mulige årsager kan nævnes den stigende naturbevidsthed blandt kommuner, virksomheder og borgere i byerne. F.eks. har vi i løbet af projektårene set et stigende antal kommuner udvikle naturpolitikker, virksomheder og institutioner blive ”Vild med vilje”, kommuner blive giftfrie og borgere omlægge haver fra græs til noget mere naturvenligt. Hent indeks for Byer og bynær natur.

Regionale forskelle

Danmark er et lille land, men med betydelige regionale forskelle rent naturmæssigt. Derfor har vi udregnet et udviklingsindeks for landets fem regioner. Naturens udviklingsindeks viser ligeledes forskelle for naturens udvikling i regionerne. Naturen udvikler sig mest positivt i Hovedstaden og Midtjylland, sammenlignet med den nationale udvikling, mens naturen i Syddanmark, på Sjælland og i Nordjylland ikke viser nogen betydelig fremgang. Hent indeks for landets regioner.

Biodiversiteten er stadig i krise

På trods af den positive fremgang for de almindelige arter påvist i Naturens udviklingsindeks, så viser data både fra dette projekt og fra andre undersøgelser, nationalt og internationalt, forsat, at vi befinder os midt i en meget alvorlig biodiversitetskrise, hvor vi mister arter hurtigere end nogensinde før i menneskets historie. Det er ligeledes alarmerende, når vi ser på udviklingen for almindelige arter i Danmark, at vi ikke ser en fremgang i naturområder med høj naturværdi (bioscore). Ligeledes ser vi heller ingen fremgang for den lysåbne natur og faktisk en tilbagegang for vores almindelige arter i landbrugslandet, som dækker en meget stor andel af det samlede danske areal. Vi ved desuden fra f.eks. den danske rødliste, at truede arter, som vi ikke ser på i dette projekt, fortsat er i dramatisk tilbagegang herhjemme.

Kontakt

Simon Leed Krøs

Projektleder, Projekt Biodiversitet Nu

smartphone+ 45 30 51 61 40

mailbiodiversitetnu@dn.dk

Simon Leed Krøs

Carsten Rahbek

Professor ved Københavns Universitet (CMEC)

mailcrahbek@sund.ku.dk

Carsten Rahbek

keyboard_arrow_up