Figuren ovenfor viser den landsdækkende model af levestedet ”store træer”. Arealtyperosen er inddelt i seks felter, som repræsenterer arealtyperne skov, åben (lysåbne naturarealer), vand, byer, ager (agerlandet) og mix (øvrige arealer). Figuren viser hvordan observationerne af store træer fordeler sig på de arealtyper, som registreringerne er foretaget i. Grønne kiler som peger udad indikerer, at der er gjort relativt mange observationer i denne arealtype, mens røde kiler som peger indad indikerer, at der er gjort relativt få observationer i den arealtype.

Levestedsbeskrivelse 
Levestedet “store træer ” omfatter store, levende træer med tykke stammer. Med alderen kan træer blive meget store eller udvikle sig til veterantræer. Det er dog ikke alle store træer, der er gamle, og det er slet ikke alle gamle træer, der er store. Det kommer helt an på træarten, og hvordan træet har haft det i løbet af sit liv. Træer med gode vækstbetingelser kan med alderen blive meget høje og tykke. Mange arter af dyr, planter og svampe er knyttet til store træer. En stor trækrone bidrager med levesteder i kronedækket, på og under den grove bark på stamme og grene, på rødderne og i form af nedfaldet løv, der forsyner nedbryderfødekæden af svampe, orme og andre smådyr med mad. De fleste hjemmehørende træarter danner ektomykorrhiza med svampe, og særligt gamle løvtræer af arter som bøg, eg, lind, skovfyr og rødgran er levested for en stor variation af mykorrhizadannende svampe.

Gamle bevoksninger i skoven, men også enkeltstående træer, der står soleksponerede på lysåbne arealer, i skovbryn og skovlysninger, åbne marker og vejkanter samt i byens parker og haver, er magneter for en mangfoldighed af liv. Denne diversitet stiger med alderen når dele af træet begynder at dø og nedbrydes. Her er en rigdom af insekter, svampe, mosser og hulrugende fugle, ligesom nogle arter af flagermus har deres raste- og ynglekvarterer i hulheder i træer. De gamle træer fungerer som både bolig og forrådskammer. Der er unaturligt få på gamle træer i den danske natur. I skovbruget fældes træerne i deres ungdom og skrantende træer fjernes. I haver og parker er praksis den samme. For alle de arter der er knyttede til gamle løvtræer, er det vigtigt at bevare dem, både i skoven, på overdrevet, langs vejene, i parken og i haven.

Figuren ovenfor viser den landsdækkende model af levestedet ”veterantræer”. Arealtyperosen er inddelt i seks felter, som repræsenterer arealtyperne skov, åben (lysåbne naturarealer), vand, byer, ager (agerlandet) og mix (øvrige arealer). Figuren viser hvordan observationerne af veterantræer fordeler sig på de arealtyper, som registreringerne er foretaget i. Grønne kiler som peger udad indikerer, at der er gjort relativt mange observationer i denne arealtype, mens røde kiler som peger indad indikerer, at der er gjort relativt få observationer i den arealtype.

Levestedsbeskrivelse
Levestedet “veterantræer” omfatter levende gamle træer med tydelige alderdomstegn oftest som følge af alderdom eller ringe vækstbetingelser. Veterantræerne syner ynkelige for det utrænede blik, men de er rene biologiske oaser sammenlignet med ranke og kernesunde produktionstræer. Veterantræer udvikler særlige levesteder, der sjældent ses hos unge træer eller store ligestammede træer: En kroget vækst, en grov og hullet bark, døde eller afbrækkede grene samt sår og hulheder på stamme og grene og ofte vokser der laver, mosser og svampe på træets overflade. Et egetræ kan leve i hundredvis af år som et hult træ, hvor insekter, bakterier og svampe lever af at omdanne træets døde kerne til muld, mens resten af træet lever videre.

Veterantræer er i kraft af deres langsomme vækst, grove, varierede bark, udsivende saft og indre hulheder velegnede levesteder for en mangfoldighed af vedboende svampe, epifytiske laver og mosser samt svirrefluer, træbukke, snudebiller og en række andre insekter. Hulrugende fugle, flagermus og skovmår har også nytte af veterantræerne. 

Gamle veterantræer udgør vigtige levesteder i skoven, den lysåbne natur og agerlandet, men de få gamle solitære træer, der er bevaret i byernes åbne parkagtige miljøer og haver er også vigtige levesteder. Det anslås, at op mod en tredjedel af alle skovens dyr, svampe og planter er knyttet til træer i forfald og til dødt ved under nedbrydning. I intensivt dyrkede skove bliver skadede træer dog typisk fældet, inden de når at udvikle sig til egnede levesteder for arter knyttet til veterantræer.

Fordi veterantræer, trods skader, kan leve i mange år, er de af større betydning for biodiversiteten end dødt ved, og det vil derfor være et tab at fælde et veterantræ også selvom det får lov at ligge og formulde som dødt ved efter fældning.

Figuren ovenfor viser den landsdækkende model af levestedet ”dødt ved”. Arealtyperosen er inddelt i seks felter, som repræsenterer arealtyperne skov, åben (lysåbne naturarealer), vand, byer, ager (agerlandet) og mix (øvrige arealer). Figuren viser hvordan observationerne af dødt ved fordeler sig på de arealtyper, som registreringerne er foretaget i. Grønne kiler som peger udad indikerer, at der er gjort relativt mange observationer i denne arealtype, mens røde kiler som peger indad indikerer, at der er gjort relativt få observationer i den arealtype.

Levestedsbeskrivelse 
Levestedet “dødt ved” omfatter stormfaldne træer med rodkager, liggende stammer og grene i skovbunden, stående døde stammer og døde grene. Efterladte kvasbunker fra rydning af ung opvækst er ikke omfattet af levestedet. Det døde ved findes i forskellige nedbrydningsstadier og størrelser. I Projekt Biodiversitet Nu kan dødt ved på levende træer også være registreret som veterantræer.

Dødt ved findes ikke kun i skovene. Soleksponeret dødt ved på lysåbne naturarealer (fx overdrev og heder), i markernes småbiotoper samt byernes parker og haver er også værdifulde levesteder.

I det døde ved er der masser af kulhydrater, men de er svært omsættelige, og det kræver derfor særlige tilpasninger, hvis en organisme skal kunne drage nytte af det. Svampe er eksperter i at nedbryde ved, og de samarbejder om opgaven med biller og andre hvirvelløse dyr. Billelarverne findeler det døde træ, og svampene nedbryder lignin og cellulose. Larverne får deres kulhydrater fra svampehyfer og nedbrydningsprodukter fra svampenes omsætning af træet. Nedbrydning fra stamme til jord kan tage mere end 100 år for et gammelt egetræ, og i løbet af denne nedbrydning gennemløber træet en udvikling, som er lige så kompleks som udviklingen fra frø til træ. Nedbrydningen af træet begynder længe inden træet er helt dødt. Det starter måske som et sår i barken eller en gren, som brækker af i en storm. Herved åbnes en adgangsvej for insekter og svampe, som langsomt trænger ind i træets indre og skaber hulheder.

Døde træer under nedbrydning er levested for mange forskellige organismer og øger biodiversiteten i området betragteligt. Det døde ved er et vigtigt levested for svampe og træbukke og de fugle som spiser insekterne. Biodiversiteten af vedboende arter stiger med mængden af dødt ved og generelt kan man sige at jo større træstammer jo bedre. Løvtræer har flere arter knyttet til sig end nåletræer og hjemmehørende træer er bedre end eksotiske træer. For alle arter gælder, at kontinuitet i mængden af dødt ved i bestemte nedbrydningsklasser er vigtig, særligt fordi levestedet er kortlivet og at fjernelse af dødt ved, herunder beskæring af døende dele af levende træer, er en trussel.

I urørte skove findes store mængder dødt ved i forskellige grader af nedbrydning, men i skove med intensiv træproduktion fjernes de døde træstammer typisk og de vedboende organismer har det derfor meget svært i den danske natur. Man kan gavne de vedboende arter ved at efterlade træstammer til naturligt henfald og råd. Afhængig af hvilket træ, størrelse og områdets fugtighed vil træstammen formodentlig nedbrydes indenfor 10-250 år.

Figuren ovenfor viser den landsdækkende model af levestedet ”blomstrende buske”. Arealtyperosen er inddelt i seks felter, som repræsenterer arealtyperne skov, åben (lysåbne naturarealer), vand, byer, ager (agerlandet) og mix (øvrige arealer). Figuren viser hvordan observationerne af blomstrende buske fordeler sig på de arealtyper, som registreringerne er foretaget i. Grønne kiler som peger udad indikerer, at der er gjort relativt mange observationer i denne arealtype, mens røde kiler som peger indad indikerer, at der er gjort relativt få observationer i den arealtype.

Levestedsbeskrivelse
Levestedet “blomstrende buske” omfatter insektbestøvede buske og lianer (klatreplanter). Mange blomstrende træer og buske har, ligesom de blomstrende urter, en rig produktion af nektar og pollen, der udgør en væsentlig fødekilde for mange insekter, herunder vilde bier og sommerfugle. Det gælder især de hjemmehørende arter såsom arter af pil, rose, tjørn, røn, skovæble, slåen, benved, vrietorn, kvalkved, slåen, hassel og de to danske lianer vedbend og kaprifolium (gedeblad). Men også mange indførte arter såsom æble, blomme og kirsebær samt og frugtbuske som ribs og solbær har værdi for den danske insektfauna.

Hver busk er et specialiseret levested med et varierende antal specialiserede organismer tilknyttet. Dertil kommer, at buskadset kan være levested, føderessource og skjul for mindre pattedyr, fugle og andre organismer, og buskene er vigtige habitatkomponenter for eksempelvis sommerfugle, som nyder godt af buskenes læ for vinden på de lysåbne arealer. Særligt de tidligt blomstrende arter såsom pil, slåen og fugle-kirsebær er vigtige, da urterne endnu ikke blomstrer på denne tid af året. Senere på året sætter de blomstrende træer og buske forskellige kødede frugter såsom æbler, mirabeller, hyben, kirsebær, solbær, ribs, hindbær og brombær til gavn for fugle, pattedyr og insekter.

I de forstlig drevne skove sker en udtynding af mange buske og små træer, der er vigtige for blomstersøgende insekter. Blomstrende buske findes derfor typisk i urørte skove, skovbryn og skovlysninger, agerlandets småbiotoper, spredt på lysåbne naturarealer (overdrev, heder, enge og moser) samt i byens parker og haver.

Figuren ovenfor viser den landsdækkende model af levestedet ”mange slags blomster”. Arealtyperosen er inddelt i seks felter, som repræsenterer arealtyperne skov, åben (lysåbne naturarealer), vand, byer, ager (agerlandet) og mix (øvrige arealer). Figuren viser hvordan observationerne af mange slags blomster fordeler sig på de arealtyper, som registreringerne er foretaget i. Grønne kiler som peger udad indikerer, at der er gjort relativt mange observationer i denne arealtype, mens røde kiler som peger indad indikerer, at der er gjort relativt få observationer i den arealtype.

Levestedsbeskrivelse 
Levestedet “mange slags blomster” omfatter planter, der får lov at blomstre i sommerperioden. De blomstrende planter kan være både små og langsomtvoksende urter som smalbladet timian og håret høgeurt, store konkurrencestærke urter som gederams og gyldenris, blomstrende buske som pil og roser samt lianer (klatreplanter) som vedbend og kaprifolium (gedeblad).

Blomsterrige arealer udgør væsentlige pollen- og nektarkilder og har et betydeligt potentiale for biologisk mangfoldighed, særligt hvor der er mange forskellige blomstrende arter. Bestøverinsekterne er en meget artsrig dyregruppe, som omfatter talrige insektgrupper, og en yderligere stor insektgruppe parasitterer på de bestøvende insekter. Blomsternes pollen og nektar er særligt vigtige substrater for dagsommerfugle, bier og svirrefluer, men også mange arter af træbukke samt voksne individer af kvægmyg, vårfluer og glansmyg. Og da insekter indgår i fødegrundlaget for mange større dyr, kan et rigt blomsterflor danne grobund for en hel fødekæde. Mens nogle arter bruger en bred vifte af pollenkilder som føde til deres afkom fra mange forskellige plantefamilier, samler nogle af de mere sjældne blomstersøgende insekter kun pollen fra en snæver gruppe af planter eller måske endda fra en enkelt planteart. Fx samler guldbuksebien (Dasypoda suripes), der er kritisk truet på den danske rødliste, kun pollen fra kartebollefamilien (Dipsacaceae) med blåhat og skabiose som foretrukne pollenkilder.

Blomsterrige områder findes på mange arealtyper. Artsrige blomsterflor findes på ugødskede arealer hvor plantedækket holdes åbent, typisk ved græsning eller høslæt. Det findes på overdrev, i enge og moser, på strandenge og langs kyster med kalkrigt sand, i skovlysninger og i lysåbne skove. Et rigt blomsterflor kan også findes i næringsfattige vejkanter, på ugødskede, uomlagte og sjældent slåede plæner i parker og i haver.

Blomsterrige arealer er i tilbagegang som følge af fravær af græssende dyr på hovedparten af vore overdrev, heder, enge, moser, strandenge og skovlysninger kombineret med for mange husdyr om sommeren på de forvaltede arealer (overgræsning). I disse naturtyper sikres et artsrigt blomsterflor ved et relativt lavt og varieret græsningstryk som fx ved ekstensiv sommergræsning eller helårsgræsning.

Figuren ovenfor viser den landsdækkende model af levestedet ”små planter”. Arealtyperosen er inddelt i seks felter, som repræsenterer arealtyperne skov, åben (lysåbne naturarealer), vand, byer, ager (agerlandet) og mix (øvrige arealer). Figuren viser hvordan observationerne af små planter fordeler sig på de arealtyper, som registreringerne er foretaget i. Grønne kiler som peger udad indikerer, at der er gjort relativt mange observationer i denne arealtype, mens røde kiler som peger indad indikerer, at der er gjort relativt få observationer i den arealtype.

Levestedsbeskrivelser 
Levestedet “små planter” omfatter områder, der er domineret af mosser og lavtvoksende urter, som ofte er tegn på, at jorden er næringsfattig eller at naturlige forstyrrelser, som eksempelvis græsning eller erosion, holder plantedækket lavt og lysåbent. Næringsfattig jord giver plads til flere arter, fordi de konkurrencestærke arter ikke har mulighed for at overtage al pladsen og bortskygge de lavtvoksende urter. En stor del af de truede danske insektarter er varmekrævende og for dem har lysåbne og soleksponerede levesteder en særlig værdi.

Dominans af små nøjsomme plantearter som håret høgeurt, smalbladet timian, djævelsbid, tormentil og violer findes på næringsfattig bund i mange typer af arealer. Det gælder især de lysåbne naturarealer som græsland, heder, kystklitter, indlandsklitter, sure og næringsfattige moser, kalkrige kilder og kær, men de findes også i skovbunden af især våde og urørte skove og langs bredden af næringsfattige søer. Områder med små planter findes også uden for de egentlige naturarealer hvor der er få næringsstoffer og/eller forstyrrelser, såsom ugødskede vejskrænter, ruderater og uomlagte græsplæner i haver og parker.

Næringsfattige arealer med små planter er blevet sjældne i det danske landskab som følge af eutrofiering og mangel på naturlige forstyrrelser såsom græsning, erosion, sandpålejring og oversvømmelser, der kan forhindre konkurrencestærke plantearter i at overtage.

Figuren ovenfor viser den landsdækkende model af levestedet ”laver”. Arealtyperosen er inddelt i seks felter, som repræsenterer arealtyperne skov, åben (lysåbne naturarealer), vand, byer, ager (agerlandet) og mix (øvrige arealer). Figuren viser hvordan observationerne af laver fordeler sig på de arealtyper, som registreringerne er foretaget i. Grønne kiler som peger udad indikerer, at der er gjort relativt mange observationer i denne arealtype, mens røde kiler som peger indad indikerer, at der er gjort relativt få observationer i den arealtype.

Levestedsbeskrivelse
Levestedet “laver” omfatter arealer med laver (likener). Laver er svampe, med et særligt beskyttende ydre, der lever i symbiose med alger. Symbiosen er til begges fordel, idet algen forsyner svampen med sukker, der er dannet via fotosyntese, mens svampen skaber det synlige løv, der giver algen beskyttelse mod det omgivende miljø. Laver er små, nøjsomme og langsomtvoksende arter. De vokser enkeltvis som små træer og i puder på sand, som epifytter på træer og buskes stammer og grene, og som skorper på hårde overflader (sten, murværk). Laver har ingen rødder og vokser steder der er utilgængelige for de fleste andre organismer, som fx på bark, sten og mager jordbund. Det er voksesteder som kendetegnes ved at være langlivede, lyseksponerede og tidvis udtørrede. I Danmark findes knap 950 arter af laver.

Et højt lavdække er en god indikator for relativt upåvirkede levesteder med en ekstremt lav tilgængelighed af næringsstoffer og de findes især i klitter, på heder, i sure græsland og som epifytter på gamle træer.

Lavrige naturtyper er i tilbagegang i Danmark som følge af eutrofiering og tilgroning med høje græsser og urter. Laver er særligt følsomme overfor luftbåren kvælstof og tidligere medførte svovlsur nedbør en markant tilbagegang i den danske lavflora.

Figuren ovenfor viser den landsdækkende model af levestedet ”varme og tørre områder”. Arealtyperosen er inddelt i seks felter, som repræsenterer arealtyperne skov, åben (lysåbne naturarealer), vand, byer, ager (agerlandet) og mix (øvrige arealer). Figuren viser hvordan observationerne af tørre og varme områder fordeler sig på de arealtyper, som registreringerne er foretaget i. Grønne kiler som peger udad indikerer, at der er gjort relativt mange observationer i denne arealtype, mens røde kiler som peger indad indikerer, at der er gjort relativt få observationer i den arealtype.

Levestedsbeskrivelse 
Levestedet “varmt og tørt” omfatter varme og tørre områder, der ofte har en lavtvoksende og åben urtedomineret vegetation med åbne partier med blottet mineraljord (sand, grus, ler, sten) eller tørv. Oftest vil arealerne være soleksponerede og varme.

Lyseksponerede flader med løs og sandet jordbund, ofte på solrige, sydvendte skrænter med vekslende åbne sandflader giver gode levemuligheder for konkurrencesvage nøjsomhedsplanter og laver. Desuden er en stor del af de truede danske insektarter varmekrævende og for dem har lysåbne og soleksponerede levesteder en særlig værdi, hvor nogle af dem lægger æg og bor i den blottede jord, hvor de har mulighed for at grave. Den højere temperatur giver også mulighed for temperaturregulering for eksempelvis løbebiller og krybdyr som mark-firben.

Varme og tørre levesteder findes på næringsfattig bund i kystklitter, indlandsklitter, tørre, grusede skrænter og klinter, tørveflader i moser, langs stranden, stenede strandvolde, eroderende vandløb og bredden af næringsfattige søer. Men levestedet findes også i lysåbne skove, på ugødskede vejskrænter, ruderater og i råstofgrave, der efterlades uden påfyldning af næringsrig muldjord og hvor man undlader at udså græsser samt i byens belægninger af sten, skærver, fliser eller grus, hvor der ikke luges eller sprøjtes.

De varme og tørre levesteder er typisk afhængige af forstyrrelser eller naturlige processer, der kan holde plantedækket åbent. Næringsfattige soleksponerede arealer med sparsom plantedække er blevet sjældne i det danske landskab som følge af eutrofiering og mangel på naturlige forstyrrelser såsom græsning, erosion og sandpålejring.

Figuren ovenfor viser den landsdækkende model af levestedet ”sumpede områder”. Arealtyperosen er inddelt i seks felter, som repræsenterer arealtyperne skov, åben (lysåbne naturarealer), vand, byer, ager (agerlandet) og mix (øvrige arealer). Figuren viser hvordan observationerne af sumpede områder fordeler sig på de arealtyper, som registreringerne er foretaget i. Grønne kiler som peger udad indikerer, at der er gjort relativt mange observationer i denne arealtype, mens røde kiler som peger indad indikerer, at der er gjort relativt få observationer i den arealtype.

Levestedsbeskrivelse
Levestedet “sump” omfatter sumpede områder med fugtig eller våd bund, i det mindste i vinterhalvåret. Moser og enge er overvejende lysåbne naturtyper, som har en fugtig eller våd jordbund og hører således under denne levestedsindikator. Det samme gør sumpede områder domineret af vedplanter, såsom birk, ask og rødel.

Fra naturens hånd består store dele af Danmarks landareal af sumpede områder i form af moser, enge, våde krat og sumpede skove. De sumpede levesteder findes i små lavninger i landskabet og i sammenhængende lavbundsarealer i ådalene, ved søbredder og langs fjord- og havkyster. Vådområdernes surhedsgrad er afgørende for det biologiske samfund som udvikles. Er vandet kalkfattigt, dannes højmose, hængesæk og hedemose, mens fremvældende kalkrigt grundvand giver ophav til rigkær og kildevæld. Enge, som oversvømmes med næringsrigt vandløbsvand, bliver typisk relativt næringsrige og domineret af højtvoksende urter, mens de øvrige typer af mose og eng typisk er naturligt næringsfattige og lavt voksende med en relativt høj artsrigdom af planter. Våde enge og moser er særligt vigtige levesteder for fugle, padder, krybdyr, karplanter, mosser, dagsommerfugle og edderkopper.

Sumpskovene er typisk mere lysåbne og mindre intensivt forstligt drevet end skove på mere tør bund. Det giver mulighed for en større variation af forskellige arter af buske og træer, mange med insektbestøvede blomster, men også en rigere urteflora med blomstrende arter som krybende læbeløs, almindelig mjødurt, hjortetrøst, almindelig gedeblad og solbær og dermed også levesteder for blomstersøgende insekter. Sumpskovenes kombination af høj luftfugtighed og lysindfald gør dem også til potentielt gode levesteder for mosser og epifytiske laver.

Figuren ovenfor viser den landsdækkende model af levestedet ”vand”. Arealtyperosen er inddelt i seks felter, som repræsenterer arealtyperne skov, åben (lysåbne naturarealer), vand, byer, ager (agerlandet) og mix (øvrige arealer). Figuren viser hvordan observationerne af åbne vandflader fordeler sig på de arealtyper, som registreringerne er foretaget i. Grønne kiler som peger udad indikerer, at der er gjort relativt mange observationer i denne arealtype, mens røde kiler som peger indad indikerer, at der er gjort relativt få observationer i den arealtype.

Levestedsbesrkivelse
Levestedet “vand” omfatter steder med synligt vand i form af stillestående vand i søer og vandhuller, eller rindende vand i åer, bække og kilder. Levestedet rummer både permanente vandflader og tidvis oversvømmede arealer hvor vandet samler sig i vinterperioden eller efter kraftig nedbør.

Vanddækkede arealer udgør vigtige levesteder for mange arter af planter og dyr og fungerer som drikke- og fourageringssteder for mange dyr. Vandet danner levesteder, når det får lov at finde sin egen vej gennem landskabet, fra moser, sumpskove og kilder, hvor grundvandet vælder frem, til slyngede vandløb og tidvist våde enge og tørveflader. Oversvømmelser skaber frisk blottet bund til pionersamfund og grundvandets kalk og jern binder fosfat så hårdt, at der opstår næringsfattige rigkær og kildevæld med høj biodiversitet. I områder uden dræn samles regnvandet i små lokale lavninger som tørrer ud i løbet af sommeren, og netop derfor fungerer som vigtige levesteder for padder og andre smådyr (fx vandkalve), som tåler periodiske udtørringer.

Stillestående vanddækkede arealer med en permanent vandflade over 100 m2 er beskyttede og registreret som en sø eller et vandhul af den lokale kommune. Men små og store vandsamlinger findes også i naturlige lavninger i kystklitter, moser, enge og fugtige skove og som loer på strandenge. Nogle arealer er permanent vanddækkede medens andre kun er tidvist dækkede af vand. Efter regnfulde perioder dannes der tidvise vandsamlinger på lavtliggende dele af marker, vandløbsnære arealer samt i byens parker og haver, der i store dele af året fremstår relativt tørre. Rindende vande findes i som vandløb, kildevæld og grøfter i det åbne landskab og i skovene. Vandet stammer fra nedbør og fremsivende grundvand. Små kildevæld kan være udbredte i områder med fremvældende grundvand.

Der er mangel på vand i det danske landskab. Store dele af landet er blevet drænet gennem de sidste 200 år og udbredelsen af tidvis og permanent vanddækkede arealer er tilsvarende gået tilbage.

Figuren ovenfor viser den landsdækkende model af levestedet ”møg”. Arealtyperosen er inddelt i seks felter, som repræsenterer arealtyperne skov, åben (lysåbne naturarealer), vand, byer, ager (agerlandet) og mix (øvrige arealer). Figuren viser hvordan observationerne af møg fordeler sig på de arealtyper, som registreringerne er foretaget i. Grønne kiler som peger udad indikerer, at der er gjort relativt mange observationer i denne arealtype, mens røde kiler som peger indad indikerer, at der er gjort relativt få observationer i den arealtype.

Levestedsbeskrivelse 
Levestedet “møg” omfatter frisk gødning fra planteædende dyr og er typisk kokasser, hestepærer, fåre- eller hjortelort. Møg er et værdifuldt levested for sjældne dyr og svampe, der er blevet en mangelvare i det danske landskab. Gennem millioner af år er der udviklet en fødekæde som starter ved planterne, går over de græssende dyr, og ender med, at dyrenes ekskrementer bliver ædt og nedbrudt af biller, fluer, bakterier og svampe. Disse møgdyr og møgsvampe er stærkt specialiserede – de kan simpelthen ikke leve af andet. De mange insekter i lorten er til gavn for mange insektædende fugle, fx kirkeugle, hvid stork, stær, rødrygget tornskade, stor kobbersneppe og hærfugl, som er sjældne eller i tilbagegang.

Størrelsen på fækalierne er også central – mange svampe er specialiserede i ekskrementer fra små dyr, fx studsmus, harer og kaniner, mens andre foretrækker hestepærer, kokasser mv. Der er forskel på, hvad de græssende dyr spiser, hvordan deres maver fungerer, og hvor meget lort de lægger ad gangen. Således foretrækker nogle arter hjortekugler, mens andre arter foretrækker kolort eller hestens mere grove lort. Diversiteten og tætheden af fx gødningsbiller også afhænger af mængden af lort og størrelsen på lort. I nogle tilfælde afhænger præferencen af sæsonen; kokasser er typisk meget populære om sommeren, mens hestepærer foretrækkes i vinterhalvåret. Mange arter er ikke så kræsne og klarer sig godt, når blot der er frisk lort til stede i den tid, de voksne biller lægger æg. Så snart det græssende dyr slipper sine ekskrementer, starter et kapløb om at komme først til fadet. Det gælder om hurtigt at få larverne placeret strategisk i lorten, så flest muligt overlever og udvikler sig til voksne fluer eller biller.

Mange svampe og bakterier er til stede fra første færd, fordi de har taget turen gennem dyrenes mave og tarm, eventuelt som sporer, der spirer med det samme. Lortene er ikke kun mad for biller og svampe, de er også et spirebed for planter. Her er masser af tilgængelig næring og frihed for konkurrence med naboplanter. Samtidig har mange plantearter frø, som spredes ved først at blive ædt af græssende dyr for senere at spire efter turen gennem deres tarmsystem.

Når der ikke er ret mange vilde planteædende pattedyr i det danske landskab, og husdyrene ikke længere græsser i naturen, forsvinder eksistensgrundlaget for en lang række arter. Omsætning eller udtørring af en kokasse går forholdsvist hurtigt. Biodiversiteten tilknyttet lort er derfor afhængig af en kontinuert tilførsel af lort i landskabet, som gødningsorganismerne kan flytte rundt imellem, hvilket understreger vigtigheden af helårsgræsning. Det gælder fx en art som trehornet skarnbasse (Typhaeus typhoeus), der klækker omkring september og søger frisk lort gennem hele vinterhalvåret, først til egen opfedning, senere til at fylde ynglens klækkekamre under jorden. I dag findes den typisk i områder med store krondyrbestande, hvor den er sikret adgang til lort igennem vinteren. Samgræsning med flere forskellige dyr giver en variation i lort, og det kan også bidrage positivt til biodiversiteten.

Figuren ovenfor viser den landsdækkende model af levestedet ”store sten, tuer og knolde”. Arealtyperosen er inddelt i seks felter, som repræsenterer arealtyperne skov, åben (lysåbne naturarealer), vand, byer, ager (agerlandet) og mix (øvrige arealer). Figuren viser hvordan observationerne af møg fordeler sig på de arealtyper, som registreringerne er foretaget i. Grønne kiler som peger udad indikerer, at der er gjort relativt mange observationer i denne arealtype, mens røde kiler som peger indad indikerer, at der er gjort relativt få observationer i den arealtype.

Levestedbeskrivelse 
Levestedet “store sten, tuer og knolde” omfatter store sten, stendiger samt forhøjninger i terrænet i form af tuer og knolde. Tilstedeværelsen af tuer og knolde indikerer et potentiale for høj biodiversitet i form af variation i levesteder og miljøforhold.

Store fritliggende sten hæver sig over terrænet og udgør et naturligt tørt, varmt og næringsfattigt levested. Deres forekomst indikerer, at arealet ikke har været pløjet eller maskinelt plejet, og naturarealer med store sten vil derfor ofte have eksisteret som et godt levested i en lang periode. At stenene er synlige, indikerer desuden, at der er græsning på arealet, der holder vegetationen lav. Store sten findes typisk på overdrev, enge, strandenge og heder, der ikke har været under plov og i skove der drives ekstensivt uden omfattende jordbehandling. Store sten findes også i landskabet i form af stendiger, der i ældre tider blev anvendt som hegning og markering af skel og i byernes grønne områder. Store fritliggende, solbeskinnede sten i græsningslandskabet og stenede overflader er ekstremt næringsfattige, hvilket tiltrækker arter af laver, mosser og bregner som kan finde fodfæste i fuger og sprækker eller direkte på overfladen. Sydvendte stenede overflader bliver også varme, og kan bruges af solbadende leddyr eller firben.

Tuer og knolde er forhøjninger i terrænet der er dannet af planter, myrer eller ved tramp af tunge græssende dyr. Forekomsten af disse strukturer viser, at området ikke har været pløjet eller slået med maskine og derfor ofte har været et godt levested i lang tid. På den fugtige eller våde bund opstår tuer og knolde typisk, hvor dyrene har trådt vegetationen op (hvor der dannes knoldkær), og hvor tuedannende mosser, starer og andre halvgræsser samt siv bidrager til tuedannelsen.

Store tuer og knolde som fx myretuer skaber variation i mikrotopografi og -klima, hvor fugtigbundsarter kan forekomme mellem tuerne og tørbundsarter øverst på tuerne. Variationen i vegetation og mikroklima gavner også mange smådyr, særligt nogle af de specialiserede ”myregæster”, der lever hos myrerne, fx den sjældne rovbille gul kølledrager (Claviger testaceus), som lever hos den mere almindelige gul engmyre (Lasius flavus). og det indikerer også at arealet har eksisteret som et godt levested i en lang periode og at der ikke har været maskinel drift på arealerne. Engmyrerne trives på arealer med ekstensiv græsning, hvor græsningen sørger for lys og dermed varme til tuerne.

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Aabenraa Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Aabenraa indgår 3363 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 85 brugere. Det svarer til 0,8% af projektets samlede antal observationer, hvilket er lidt under gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Aabenraa Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg 
Der er tydelig forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Aabenraa Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har ikke registreret væsentligt flere eller færre tørre og varme levesteder og områder med laver og små planter (lavtvoksende urter og mosser) end i de øvrige kommuner. Der er registreret relativt mange områder med frisk gødning, hvilket peger på, at der er fundet levesteder med naturlige forstyrrelser i form af græsning. Der er registreret lidt flere områder med mange slags blomster og dødt ved end i de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt mange områder med åbent vand eller fugtig-våd bund i Aabenraa Kommune, hvilket hænger delvist sammen med, at kommunens areal med sø, mose og eng (7,7 %) ligger omkring landsgennemsnittet.               

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Aalborg Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Aalborg indgår 8613 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 134 brugere. Det svarer til 1,9% af projektets samlede antal observationer, hvilket er lidt over gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Aalborg Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg 
Der er tydelig forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Aalborg Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt mange tørre og varme levesteder, selvom tørre lysåbne naturarealer ikke er særligt udbredte i Aalborg Kommune (heder og overdrev udgør 2,4 % af landarealet), men også få områder med små planter. Disse levesteder er især registreret i agerlandet, i skove og i byer. Der er registreret relativt mange områder med store sten, tuer og knolde, hvilket peger på, at der er fundet levesteder med lang kontinuitet (har eksisteret lang tid). Brugerne har ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med mange slags blomster eller blomstrende buske end i de øvrige kommuner. Der er registreret lidt færre store træer og veterantræer, hvilket kan forklares ved at kommunens skovareal (10,7 %) ligger under landsgennemsnittet. Endelig er der ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med åbent vand eller fugtig-våd bund end i de øvrige kommuner. 

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Aarhus Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Aarhus indgår 9212 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 238 brugere. Det svarer til 2,1% af projektets samlede antal observationer, hvilket er noget over gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Aarhus Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg 
Der er tydelig forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Aarhus Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har dog registreret relativt få tørre og varme levesteder og områder med laver og små planter (lavtvoksende urter og mosser), hvilket delvist hænger sammen med at tørre lysåbne naturarealer ikke er særligt udbredte i Aarhus Kommune (heder og overdrev udgør 0,4 % af landarealet). Der er registreret relativt få områder med store sten, tuer og knolde, samt frisk gødning, hvilket peger på, at der er mangel på levesteder med lang kontinuitet (har eksisteret lang tid) og naturlige forstyrrelser i form af græsning. Brugerne har ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med mange slags blomster eller blomstrende buske end i de øvrige kommuner. Der er registreret lidt færre store træer og veterantræer, hvilket kan forklares ved, at kommunens skovareal (10,1 %) ligger langt under landsgennemsnittet. Endelig er der registreret flere områder med åbent vand eller fugtig-våd bund end i de øvrige kommuner.                       

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Albertslund Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Albertslund indgår 6034 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 39 brugere. Det svarer til 1,4% af projektets samlede antal observationer, hvilket er lidt over gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Albertslund Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er meget stor forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Albertslund Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt få tørre og varme levesteder og områder med laver og små planter (lavtvoksende urter og mosser), selvom tørre lysåbne naturarealer er udbredte (heder og overdrev udgør 3,9 % af landarealet). Der er registreret relativt få områder med store sten, tuer og knolde, hvilket peger på, at der ikke er fundet levesteder med lang kontinuitet (har eksisteret lang tid). Der er registreret mange områder med mange slags blomster og buske, og disse er særligt udbredte i byerne, der udgør en stor andel af kommunens areal. Brugerne har registreret relativt få områder med veterantræer og dødt ved, selvom kommunens skovareal (31,8 %) ligger langt over landsgennemsnittet. En væsentlig andel af veterantræerne er dog registreret uden for skovene (i byer). Dette resultat kunne tyde på, at skovene overvejende er forstligt drevne plantager og unge plantninger (fx Vestskoven). Endelig er der ikke registreret væsentligt flere eller færre levesteder med åbent vand, men lidt flere med fugtig-våd bund end i de øvrige kommuner.                    

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Allerød Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Allerød indgår 12857 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 83 brugere. Det svarer til 2,9% af projektets samlede antal observationer, hvilket er noget over gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Allerød Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg 
Der er stor forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Allerød Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt få tørre og varme levesteder og områder med små planter (lavtvoksende urter og mosser), hvilket delvist hænger sammen med at tørre lysåbne naturarealer ikke er særligt udbredte i Allerød Kommune (heder og overdrev udgør 1,6 % af landarealet). Der er registreret relativt mange områder med store sten, tuer og knolde, men også få med frisk gødning, hvilket peger på, at der er fundet levesteder med lang kontinuitet (har eksisteret lang tid), men at der mangler naturlige forstyrrelser i form af græsning. Der er registreret få levesteder med blomstrende buske. Brugerne har registreret relativt mange områder med veterantræer og dødt ved, hvilket kan forklares ved, at kommunens skovareal (21,3 %) ligger langt over landsgennemsnittet. En væsentlig andel af veterantræerne er dog registreret uden for skovene (i byer, agerland og på lysåbne naturarealer). Endelig er der ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med åbent vand eller fugtig-våd bund end i de øvrige kommuner. 

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Assens Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Assens indgår 3519 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 75 brugere. Det svarer til 0,8% af projektets samlede antal observationer, hvilket er lidt under gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Assens Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg 
Der er stor forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Assens Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt mange tørre og varme levesteder og områder med laver og små planter (lavtvoksende urter og mosser), selvom tørre lysåbne naturarealer ikke er særligt udbredte i Assens Kommune (heder og overdrev udgør 0,9 % af landarealet). Disse levesteder er især registreret i agerlandet, i skove og i byer, så der kan have været brugere i kommunen med særligt blik for disse levesteder. Der er registreret relativt mange områder med store sten, tuer og knolde, hvilket peger på, at der er fundet levesteder med lang kontinuitet (har eksisteret lang tid). Der er registreret få områder med mange slags blomster. Brugerne har registreret relativt mange områder med veterantræer og dødt ved, selvom kommunens skovareal (12,7 %) ligger omkring landsgennemsnittet. En væsentlig andel af veterantræerne er dog registreret uden for skovene (i agerlandet og byer). Endelig er der registreret relativt mange områder med åbent vand eller fugtig-våd bund i Assens Kommune, på trods af, at kommunens areal med sø, mose og eng (6,6 %) ligger under landsgennemsnittet.

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Ballerup Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Ballerup indgår 2443 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 81 brugere. Det svarer til 0,6% af projektets samlede antal observationer, hvilket er noget under gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Ballerup Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er begrænset forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Ballerup Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har dog registreret relativt få tørre og varme levesteder, hvilket delvist hænger sammen med at tørre lysåbne naturarealer ikke er særligt udbredte i Ballerup Kommune (heder og overdrev udgør 0,7 % af landarealet). Der er ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med store sten, tuer og knolde, samt frisk gødning end i de øvrige kommuner, ligesom brugerne ikke har registreret væsentligt flere eller færre områder med mange slags blomster eller blomstrende buske. Endelig er der ikke registreret væsentligt flere eller færre store træer, veterantræer eller dødt ved, men til gengæld lidt flere områder med åbent vand eller fugtig-våd bund end i de øvrige kommuner.                            

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Billund Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Billund indgår 640 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 37 brugere. Det svarer til 0,1% af projektets samlede antal observationer, hvilket er noget under gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Billund Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er stor forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Billund Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt mange tørre og varme levesteder og områder med laver og små planter (lavtvoksende urter og mosser), hvilket delvist hænger sammen med at tørre lysåbne naturarealer er udbredte i Billund Kommune (heder og overdrev udgør 3,8 % af landarealet). Der er også registreret relativt mange områder med frisk gødning, hvilket peger på, at der er fundet levesteder med naturlige forstyrrelser i form af græsning. Der er til gengæld registreret få levesteder med mange slags blomster og blomstrende buske, ligesom brugerne har registreret relativt få store træer, veterantræer og dødt ved, selvom kommunens skovareal (24,3 %) ligger langt over landsgennemsnittet. Dette resultat kunne tyde på, at skovene overvejende er forstligt drevne plantager og unge plantninger. Endelig er der registreret relativt få områder med åbent vand eller fugtig-våd bund, hvilket hænger sammen med, at kommunens areal med sø, mose og eng (6,5 %) ligger under landsgennemsnittet.

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Bornholm Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Bornholm indgår 2371 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 80 brugere. Det svarer til 0,5% af projektets samlede antal observationer, hvilket er noget under gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Bornholm Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er begrænset forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Bornholm Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt mange tørre og varme levesteder og områder med laver og små planter (lavtvoksende urter og mosser), selvom tørre lysåbne naturarealer ikke er særligt udbredte i Bornholm Kommune (heder og overdrev udgør 2,2 % af landarealet). Disse levesteder er også registreret i skove, så der kan have været brugere i kommunen med særligt blik for laver og små planter. Der er ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med store sten, tuer og knolde, samt frisk gødning og der er ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med mange slags blomster eller blomstrende buske end i de øvrige kommuner. Endelig er der registreret en smule mere dødt ved og områder med åbent vand, men ikke væsentligt flere eller færre store træer, veterantræer eller levesteder med fugtig-våd bund end i de øvrige kommuner.                            

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Brøndby Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Brøndby indgår 2568 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 28 brugere. Det svarer til 0,6% af projektets samlede antal observationer, hvilket er noget under gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Brøndby Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er stor forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Brøndby Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt få tørre og varme levesteder og områder med laver og små planter (lavtvoksende urter og mosser), hvilket delvist hænger sammen med at tørre lysåbne naturarealer ikke er særligt udbredte i Brøndby kommune. Der er også registreret relativt få områder med store sten, tuer og knolde, samt frisk gødning, hvilket peger på, at der er mangel på levesteder med lang kontinuitet (har eksisteret lang tid) og naturlige forstyrrelser i form af græsning. Der er til gengæld registreret mange levesteder med mange slags blomster og blomstrende buske, og disse er særligt udbredte i byerne, der udgør en stor andel af kommunens areal (34,7%). Brugerne har også registreret relativt mange store træer, veterantræer og dødt ved, selvom kommunens skovareal (13,8 %) ligger omkring landsgennemsnittet. En væsentlig andel af de store træer, veterantræer og det døde ved er dog registreret uden for skovene (i byer). Endelig er registreret lidt flere områder med åbent vand eller fugtig-våd bund end i de øvrige kommuner. 

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Brønderslev Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Brønderslev indgår 2782 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 44 brugere. Det svarer til 0,6% af projektets samlede antal observationer, hvilket er noget under gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Brønderslev Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er tydelig forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Brønderslev Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt mange tørre og varme levesteder og områder med laver, selvom tørre lysåbne naturarealer ikke er særligt udbredte i Brønderslev Kommune (heder og overdrev udgør 1,2 % af landarealet). Disse levesteder er især registreret i agerlandet, i skove og i byer, så der kan have været brugere i kommunen med særligt blik for laver. Der er til gengæld registreret relativt få områder med små planter (lavtvoksende urter  og mosser) og få blomstrende buske end i de øvrige kommuner, samt lidt færre områder med frisk gødning. Brugerne har også registreret relativt få store træer, veterantræer og dødt ved, hvilket kan forklares ved at kommunens skovareal (9,6 %) ligger under landsgennemsnittet. Endelig er der registreret relativt få levesteder med vand og fugtig-våd bund, selvom kommunens areal med sø, mose og eng (8,6 %) ligger over landsgennemsnittet.          

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Dragør Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Dragør indgår 625 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 30 brugere. Det svarer til 0,1% af projektets samlede antal observationer, hvilket er noget under gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Dragør Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er tydelig forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Dragør Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt få tørre og varme levesteder og områder med små planter (lavtvoksende urter  og mosser) og laver, hvilket delvist hænger sammen med at tørre lysåbne naturarealer ikke er særligt udbredte i Dragør Kommune (heder og overdrev udgør 0,1 % af landarealet). Der er registreret relativt mange områder med frisk gødning, hvilket peger på, at der er fundet levesteder med naturlige forstyrrelser i form af græsning. Brugerne har registreret lidt flere områder med mange slags blomster, men ikke flere eller færre blomstrende buske end i de øvrige kommuner. Endelig er der registreret lidt færre veterantræer, men til gengæld lidt mere dødt ved og lidt flere områder med vand end i de øvrige kommuner.

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Egedal Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Egedal indgår 2912 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 79 brugere. Det svarer til 0,7% af projektets samlede antal observationer, hvilket er lidt under gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Egedal Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er begrænset forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Egedal Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med laver og små planter (lavtvoksende urter og mosser) end i de øvrige kommuner, men lidt færre tørre og varme levesteder. Der er registreret relativt mange områder med store sten, tuer og knolde, samt frisk gødning, hvilket peger på, at der er fundet levesteder med lang kontinuitet (har eksisteret lang tid) og naturlige forstyrrelser i form af græsning. Brugerne har ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med mange slags blomster eller blomstrende buske, ligesom der ikke er registreret væsentligt flere eller færre store træer og veterantræer end i de øvrige kommuner. Der er til gengæld lidt flere levesteder i form af dødt ved og områder med fugtig-våd bund end i de øvrige kommuner, mens der ikke er registreret væsentligt flere eller færre levesteder med åbent vand. 

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Esbjerg Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Esbjerg indgår 3555 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 86 brugere. Det svarer til 0,8% af projektets samlede antal observationer, hvilket er lidt under gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Esbjerg Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er tydelig forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Esbjerg Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har ikke registreret væsentligt flere eller færre tørre og varme levesteder og områder med laver end i de øvrige kommuner, men lidt flere med små planter (lavtvoksende urter og mosser). Der er registreret relativt mange områder med frisk gødning, hvilket peger på, at der er fundet levesteder med naturlige forstyrrelser i form af græsning, men også færre områder med store sten, tuer og knolde, hvilket peger på, at der er fundet færre levesteder med lang kontinuitet (har eksisteret lang tid). Der er registreret lidt flere områder med mange slags blomster end i de øvrige kommuner, men ikke flere blomstrende buske og der er. Brugerne har registreret relativt få store træer og veterantræer, hvilket kan forklares ved at kommunens skovareal (8,6 %) ligger under landsgennemsnittet. En væsentlig andel af de store træer og veterantræer er registreret uden for skovene (i agerlandet og byer). Dette resultat kunne tyde på, at skovene overvejende er forstligt drevne plantager og unge plantninger. Endelig er der registreret lidt flere områder med åbent vand eller fugtig-våd bund end i de øvrige kommuner.              

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Faaborg-Midtfyn Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Faaborg-Midtfyn indgår 5394 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 111 brugere. Det svarer til 1,2% af projektets samlede antal observationer, hvilket er omkring gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Faaborg-Midtfyn Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er stor forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Faaborg-Midtfyn Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt mange tørre og varme levesteder og områder med små planter (lavtvoksende urter og mosser), selvom tørre lysåbne naturarealer ikke er særligt udbredte i Faaborg-Midtfyn Kommune (heder og overdrev udgør 0,6 % af landarealet). Disse levesteder især registreret i agerlandet, i skove og i byer. Der er registreret relativt mange områder med store sten, tuer og knolde, hvilket peger på, at der er fundet levesteder med lang kontinuitet (har eksisteret lang tid), men til gengæld få områder med mange slags blomster. Brugerne har registreret relativt mange områder med veterantræer, men også færre store træer, selvom kommunens skovareal (15,5 %) ligger omkring landsgennemsnittet. En væsentlig andel af veterantræerne er dog registreret uden for skovene (i agerlandet og byer). Endelig er der registreret lidt flere områder med fugtig-våd bund end i de øvrige kommuner. 

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Fanø Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Fanø indgår 1114 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 25 brugere. Det svarer til 0,3% af projektets samlede antal observationer, hvilket er noget under gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Fanø Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er stor forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Fanø Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt mange områder med laver og små planter (lavtvoksende urter og mosser), hvilket delvist hænger sammen med at tørre lysåbne naturarealer er udbredte i Fanø Kommune (heder og overdrev udgør 31,1 % af landarealet). Det tyder også på, at der kan have været brugere i kommunen med særligt blik for laver. Der er ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med store sten, tuer og knolde, samt frisk gødning og der er ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med mange slags blomster eller blomstrende buske end i de øvrige kommuner. Der er også relativt få store træer, veterantræer og dødt ved, selvom kommunens skovareal (11,5 %) ligger omkring landsgennemsnittet. Dette resultat kunne tyde på, at skovene overvejende er forstligt drevne plantager og unge plantninger. Endelige er der registreret lidt færre levesteder med åbent vand, men også lidt flere med fugtig-våd bund end i de øvrige kommuner.              

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Favrskov Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Favrskov indgår 3384 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 98 brugere. Det svarer til 0,8% af projektets samlede antal observationer, hvilket er lidt under gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Favrskov Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er tydelig forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Favrskov Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt få områder med små planter (lavtvoksende urter og mosser), hvilket delvist hænger sammen med at tørre lysåbne naturarealer ikke er særligt udbredte i Favrskov Kommune (heder og overdrev udgør 0,8 % af landarealet). Der er også registreret relativt få områder med store sten, tuer og knolde, hvilket peger på, at der er mangel på levesteder med lang kontinuitet (har eksisteret lang tid), men ikke væsentligt flere eller færre områder med mange slags blomster eller blomstrende buske end i de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt få store træer, veterantræer og dødt ved, selvom kommunens skovareal (18,7 %) ligger over landsgennemsnittet. En væsentlig andel af de store træer og det døde ved er dog registreret uden for skovene (i agerlandet og byer). Dette resultat kunne tyde på, at skovene overvejende er forstligt drevne plantager og unge plantninger. Endelig er der ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med åbent vand eller fugtig-våd bund end i de øvrige kommuner. 

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Faxe Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Faxe indgår 1431 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 63 brugere. Det svarer til 0,3% af projektets samlede antal observationer, hvilket er noget under gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Faxe Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er begrænset forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Faxe Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt mange områder med laver, selvom tørre lysåbne naturarealer ikke er særligt udbredte i Faxe Kommune (heder og overdrev udgør 0,5 % af landarealet). Dette levested er især registreret i skove, så der kan have været brugere i kommunen med særligt blik for laver. Der er registreret lidt flere områder med store sten, tuer og knolde, hvilket peger på, at der er fundet levesteder med lang kontinuitet (har eksisteret lang tid) end i de øvrige kommuner, men der er også færre områder med frisk gødning som tegn på naturlige forstyrrelser i form af græsning. Brugerne har registreret lidt færre områder med mange slags blomster, mens der ikke er registreret væsentligt flere eller færre store træer, veterantræer eller dødt ved end i de øvrige kommuner. Endelig er der registreret relativt få levesteder med fugtig-våd bund. 

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Fredensborg Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Fredensborg indgår 5164 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 109 brugere. Det svarer til 1,2% af projektets samlede antal observationer, hvilket er omkring gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Fredensborg Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er tydelig forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Fredensborg Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har ikke registreret væsentligt flere eller færre tørre og varme levesteder og områder med laver og små planter (lavtvoksende urter og mosser) samt områder med mange slags blomster og blomstrende buske end i de øvrige kommuner. Der er registreret relativt mange områder med store sten, tuer og knolde, samt frisk gødning, hvilket peger på, at der er fundet levesteder med lang kontinuitet (har eksisteret lang tid) og naturlige forstyrrelser i form af græsning. Brugerne har ikke Brugerne har registreret relativt mange store træer, veterantræer og dødt ved, hvilket kan forklares ved at kommunens skovareal (19,5 %) ligger langt over landsgennemsnittet. En væsentlig andel af det døde ved er dog registreret uden for skovene (i agerlandet og byer). Endelig er der registreret lidt flere områder med åbent vand eller fugtig-våd bund end i de øvrige kommuner.     

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Fredericia Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Fredericia indgår 2559 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 62 brugere. Det svarer til 0,6% af projektets samlede antal observationer, hvilket er noget under gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Fredericia Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er tydelig forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Fredericia Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt mange tørre og varme levesteder, selvom tørre lysåbne naturarealer ikke er særligt udbredte i Fredericia Kommune (heder og overdrev udgør 1,4 % af landarealet) og disse er især registreret i skove. Der er til gengæld registreret få områder med små planter (lavtvoksende urter og mosser) og laver. Der er registreret flere områder med store sten, tuer og knolde, hvilket peger på, at der er fundet levesteder med lang kontinuitet (har eksisteret lang tid). Der er også færre områder med frisk gødning end i de øvrige kommuner, som tegn på mangel på naturlige forstyrrelser i form af græsning. Brugerne har ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med mange slags blomster eller blomstrende buske i end i de øvrige kommuner. Endelig er der registreret lidt flere store træer og dødt ved end i de øvrige kommuner, mens der ikke er registreret væsentligt flere eller færre områder med åbent vand eller fugtig-våd bund.

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Frederiksberg Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Frederiksberg indgår 2227 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 57 brugere. Det svarer til 0,5% af projektets samlede antal observationer, hvilket er noget under gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Frederiksberg Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er stor forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Frederiksberg Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt få tørre og varme levesteder og områder med laver og små planter (lavtvoksende urter og mosser), hvilket delvist hænger sammen med at tørre lysåbne naturarealer ikke er særligt udbredte i Frederiksberg kommune. Der er registreret relativt få områder med store sten, tuer og knolde, samt frisk gødning, hvilket peger på, at der er mangel på levesteder med lang kontinuitet (har eksisteret lang tid) og naturlige forstyrrelser i form af græsning. Brugerne har ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med mange slags blomster eller blomstrende buske end i de øvrige kommuner. Der er til gengæld registreret relativt mange store træer og veterantræer, selvom kommunens skovareal (3,8 %) ligger langt under landsgennemsnittet. Stort set alle de store træer og veterantræer er registreret i byen, hvor der dog mangler dødt ved. Endelig er der registreret relativt få områder med åbent vand eller fugtig-våd bund i Frederiksberg Kommune, hvilket hænger sammen med, at kommunens areal med sø, mose og eng (0,4 %) ligger langt under landsgennemsnittet.

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Frederikshavn Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Frederikshavn indgår 2382 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 77 brugere. Det svarer til 0,5% af projektets samlede antal observationer, hvilket er noget under gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Frederikshavn Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er begrænset forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Frederikshavn Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt mange tørre og varme levesteder og områder med laver, hvilket delvist hænger sammen med at tørre lysåbne naturarealer er udbredte i Frederikshavn Kommune (heder og overdrev udgør 12 % af landarealet). Der er ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med store sten, tuer og knolde, samt frisk gødning end i de øvrige kommuner. Der er registreret få områder med mange slags blomster. Der er registreret relativt mange store træer, men ikke flere eller færre veterantræer og dødt ved end i de øvrige kommuner. Dette resultat kunne tyde på, at der fældes og fjernes svækkede træer i skovene, men også i byer og langs veje. Endelig er der ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med åbent vand eller fugtig-våd bund end i de øvrige kommuner.                            

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Frederikssund Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Frederikssund indgår 3433 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 65 brugere. Det svarer til 0,8% af projektets samlede antal observationer, hvilket er lidt under gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Frederikssund Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er begrænset forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Frederikssund Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har ikke registreret væsentligt flere eller færre tørre og varme levesteder og områder med laver og små planter (lavtvoksende urter og mosser) end i de øvrige kommuner. Der er heller ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med store sten, tuer og knolde, samt frisk gødning. Brugerne har ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med mange slags blomster eller blomstrende buske end i de øvrige kommuner, mens der er registreret relativt mange områder med veterantræer og dødt ved, selvom kommunens skovareal (12,6 %) ligger omkring landsgennemsnittet. En væsentlig andel af veterantræerne er dog registreret uden for skovene (i agerlandet, byer og lysåbne våde naturarealer). Endelig er der registreret relativt mange levesteder med fugtig-våd bund, selvom kommunens areal med sø, mose og eng (8,2 %) ligger omkring landsgennemsnittet.

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Furesø Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Furesø indgår 7301 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 104 brugere. Det svarer til 1,7% af projektets samlede antal observationer, hvilket er lidt over gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Furesø Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er tydelig forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Furesø Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt få tørre og varme levesteder og områder med små planter, hvilket delvist hænger sammen med at tørre lysåbne naturarealer ikke er særligt udbredte i Furesø Kommune (heder og overdrev udgør 1,8 % af landarealet). Der er dog registreret mange områder med laver. Der er ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med frisk gødning, områder med mange slags blomster og blomstrende buske end i de øvrige kommuner. Der er registreret relativt mange områder med store sten, tuer og knolde, hvilket peger på, at der er fundet levesteder med lang kontinuitet (har eksisteret lang tid). Brugerne har registreret relativt mange store træer og dødt ved, hvilket kan forklares ved at kommunens skovareal (22,4 %) ligger langt over landsgennemsnittet. En væsentlig andel af de store træer er dog registreret uden for skovene (i byer). Endelig er der ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med åbent vand eller fugtig-våd bund end i de øvrige kommuner.                       

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Gentofte Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Gentofte indgår 3143 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 84 brugere. Det svarer til 0,7% af projektets samlede antal observationer, hvilket er lidt under gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Gentofte Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er stor forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Gentofte Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt få tørre og varme levesteder og områder med laver og små planter (lavtvoksende urter og mosser), hvilket delvist hænger sammen med at tørre lysåbne naturarealer ikke er særligt udbredte i Gentofte Kommune (heder og overdrev udgør 0,3 % af landarealet). Der er registreret flere områder med store sten, tuer og knolde, hvilket peger på, at der er fundet levesteder med lang kontinuitet (har eksisteret lang tid). Der er også færre områder med frisk gødning end i de øvrige kommuner, som tegn på mangel på naturlige forstyrrelser i form af græsning. Brugerne har registreret mange levesteder med blomstrende buske, og disse er særligt udbredte i byerne, der udgør en stor andel af kommunens areal (35,2%). Der er registreret relativt mange store træer, veterantræer og dødt ved, selvom kommunens skovareal (8,3 %) ligger under landsgennemsnittet. En væsentlig andel af de store træer, veterantræer og det døde ved er registreret uden for skovene (i byer). Endelig er der ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med åbent vand eller fugtig-våd bund end i de øvrige kommuner. 

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Gladsaxe Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Gladsaxe indgår 3021 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 67 brugere. Det svarer til 0,7% af projektets samlede antal observationer, hvilket er lidt under gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Gladsaxe Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er stor forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Gladsaxe Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt få tørre og varme levesteder og områder med laver og små planter (lavtvoksende urter og mosser), hvilket delvist hænger sammen med at tørre lysåbne naturarealer ikke er særligt udbredte i Gladsaxe Kommune (heder og overdrev udgør 0,6 % af landarealet). Der er registreret relativt få områder med store sten, tuer og knolde, samt frisk gødning, hvilket peger på, at der er mangel på levesteder med lang kontinuitet (har eksisteret lang tid) og naturlige forstyrrelser i form af græsning. Brugerne har ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med mange slags blomster eller blomstrende buske end i de øvrige kommuner. Der er registreret relativt mange store træer, selvom kommunens skovareal (8,9 %) ligger under landsgennemsnittet. En væsentlig andel af de store træer er dog registreret uden for skovene (i byer og lysåbne våde naturarealer). Til gengæld er der færre veterantræer og dødt ved, hvilket kunne afspejle, at der fældes og fjernes svækkede træer i byer og langs veje. Endelig er der registreret lidt flere områder med fugtig-våd bund end i de øvrige kommuner. 

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Glostrup Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Glostrup indgår 885 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 29 brugere. Det svarer til 0,2% af projektets samlede antal observationer, hvilket er noget under gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Glostrup Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er meget stor forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Glostrup Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt få tørre og varme levesteder og områder med laver og små planter (lavtvoksende urter og mosser), hvilket delvist hænger sammen med at tørre lysåbne naturarealer ikke er særligt udbredte i Glostrup Kommune (heder og overdrev udgør 0,7 % af landarealet). Der er registreret relativt få områder med store sten, tuer og knolde, samt frisk gødning, hvilket peger på, at der er mangel på levesteder med lang kontinuitet (har eksisteret lang tid) og naturlige forstyrrelser i form af græsning. Der er registreret mange områder med mange slags blomster og blomstrende buske, og disse er særligt udbredte i byerne, der udgør en stor andel af kommunens areal. Brugerne har registreret få områder med veterantræer og dødt ved, selvom kommunens skovareal (16,9 %) ligger over landsgennemsnittet. Dette resultat kunne afspejle, at der fældes og fjernes svækkede træer i byer og langs veje. Endelig er der registreret lidt færre områder med åbent vand eller fugtig-våd bund, hvilket hænger sammen med, at kommunens areal med sø, mose og eng ligger langt under landsgennemsnittet.                 

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Greve Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Greve indgår 1545 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 39 brugere. Det svarer til 0,3% af projektets samlede antal observationer, hvilket er noget under gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Greve Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er tydelig forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Greve Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt mange tørre og varme levesteder og områder med små planter (lavtvoksende urter og mosser) selvom tørre lysåbne naturarealer ikke er særligt udbredte i Greve Kommune (heder og overdrev udgør 0,8 % af landarealet). Disse levesteder er især registreret i byen, der udgør en stor andel af kommunens areal. Her er også registreret mange områder med blomstrende buske. Endelig er der registreret relativt få veterantræer og dødt ved, men relativt mange områder med fugtig-våd bund end i de øvrige kommuner.             

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Gribskov Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Gribskov indgår 12439 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 107 brugere. Det svarer til 2,8% af projektets samlede antal observationer, hvilket er noget over gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Gribskov Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er stor forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Gribskov Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt mange tørre og varme levesteder og områder med små planter (lavtvoksende urter og mosser), selvom tørre lysåbne naturarealer ikke er særligt udbredte i Gribskov Kommune (heder og overdrev udgør 1,1 % af landarealet). Disse levesteder er især registreret i skove. Der er registreret relativt mange områder med store sten, tuer og knolde, samt frisk gødning, hvilket peger på, at der er fundet levesteder med lang kontinuitet (har eksisteret lang tid) og naturlige forstyrrelser i form af græsning. Brugerne har ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med mange slags blomster eller blomstrende buske end i de øvrige kommuner. Der er registreret relativt mange store træer, veterantræer og områder med dødt ved, hvilket kan forklares ved at kommunens skovareal (18,7 %) ligger over landsgennemsnittet. En del af det døde ved er dog registreret uden for skovene (i agerlandet, byer og lysåbne våde naturarealer). Endelig er der registreret relativt mange levesteder med fugtig-våd bund i Gribskov Kommune, hvilket hænger sammen med, at kommunens areal med sø, mose og eng (13 %) ligger over landsgennemsnittet.                       

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Guldborgsund Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Guldborgsund indgår 19276 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 67 brugere. Det svarer til 4,4% af projektets samlede antal observationer, hvilket er noget over gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Guldborgsund Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er meget stor forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Guldborgsund Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt få tørre og varme levesteder og områder med laver og små planter (lavtvoksende urter og mosser), hvilket delvist hænger sammen med at tørre lysåbne naturarealer ikke er særligt udbredte i Guldborgsund Kommune (heder og overdrev udgør 0,2 % af landarealet). Der er registreret relativt mange områder med store sten, tuer og knolde, men også få med frisk gødning, hvilket peger på, at der er fundet levesteder med lang kontinuitet (har eksisteret lang tid), men, at der mangler naturlige forstyrrelser i form af græsning. Der er registreret få områder med mange slags blomster og blomstrende buske. Brugerne har registreret relativt mange store træer og dødt ved, selvom kommunens skovareal (13,2 %) ligger omkring landsgennemsnittet. En væsentlig andel af de store træer er dog registreret uden for skovene (i agerlandet, byer og lysåbne våde naturarealer) og der er relativt få veterantræer. Endelig er der registreret relativt få områder med åbent vand eller fugtig-våd bund i Guldborgsund Kommune, hvilket hænger sammen med, at kommunens areal med sø, mose og eng (5,5 %) ligger under landsgennemsnittet.                    

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Haderslev Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Haderslev indgår 4693 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 62 brugere. Det svarer til 1,1% af projektets samlede antal observationer, hvilket er omkring gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Haderslev Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er tydelig forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Haderslev Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt få tørre og varme levesteder og områder med laver og små planter (lavtvoksende urter og mosser), hvilket delvist hænger sammen med at tørre lysåbne naturarealer ikke er særligt udbredte i Haderslev Kommune (heder og overdrev udgør 0,8 % af landarealet). Der er registreret relativt få områder med store sten, tuer og knolde, hvilket peger på, at der er mangel på levesteder med lang kontinuitet (har eksisteret lang tid). Brugerne har ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med mange slags blomster, blomstrende buske, store træer eller dødt ved end i de øvrige kommuner, men lidt færre veterantræer. Endelig er der registreret lidt flere områder med åbent vand i de øvrige kommuner.        

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Halsnæs Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Halsnæs indgår 2100 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 62 brugere. Det svarer til 0,5% af projektets samlede antal observationer, hvilket er noget under gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Halsnæs Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er tydelig forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Halsnæs Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt mange tørre og varme levesteder og områder med laver og små planter (lavtvoksende urter og mosser), hvilket delvist hænger sammen med at tørre lysåbne naturarealer er udbredte i Halsnæs Kommune (heder og overdrev udgør 3 % af landarealet). Der er ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med store sten, tuer og knolde, samt frisk gødning end i de øvrige kommuner, ligesom der ikke er væsentligt flere eller færre områder med mange slags blomster eller blomstrende buske. Brugerne har registreret relativt mange områder med veterantræer og dødt ved, selvom kommunens skovareal (12,3 %) ligger omkring landsgennemsnittet. En væsentlig andel af veterantræerne er dog registreret uden for skovene (i agerlandet og byer). Endelig er der ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med åbent vand eller fugtig-våd bund end i de øvrige kommuner.                   

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Hedensted Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Hedensted indgår 7243 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 95 brugere. Det svarer til 1,6% af projektets samlede antal observationer, hvilket er lidt over gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Hedensted Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er tydelig forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Hedensted Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt mange tørre og varme levesteder, men få levesteder med laver, selvom tørre lysåbne naturarealer ikke er særligt udbredte i Hedensted Kommune (heder og overdrev udgør 0,6 % af landarealet). Disse levesteder er især registreret på marker og i skove. Der er registreret relativt mange områder med store sten, tuer og knolde, hvilket peger på, at der er fundet levesteder med lang kontinuitet (har eksisteret lang tid). Der er også færre områder med frisk gødning end i de øvrige kommuner, som tegn på mangel på naturlige forstyrrelser i form af græsning. Der er registreret lidt flere områder med mange slags blomster end i de øvrige kommuner, men ikke væsentligt flere eller færre blomstrende buske. Brugerne har registreret relativt mange store træer, veterantræer og især områder med dødt ved, selvom kommunens skovareal (12,4 %) ligger omkring landsgennemsnittet. En del af det døde ved er dog registreret uden for skovene (i agerlandet). Der er ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med åbent vand, men lidt flere med fugtig-våd bund end i de øvrige kommuner.                   

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Helsingør Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Helsingør indgår 10404 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 81 brugere. Det svarer til 2,4% af projektets samlede antal observationer, hvilket er noget over gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Helsingør Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er tydelig forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Helsingør Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt mange områder med laver og små planter (lavtvoksende urter og mosser), selvom tørre lysåbne naturarealer ikke er særligt udbredte i Helsingør Kommune (heder og overdrev udgør 0,7 % af landarealet), så der kan have været brugere i kommunen med særligt blik for laver. Der er registreret relativt mange områder med frisk gødning, hvilket peger på, at der er fundet levesteder med naturlige forstyrrelser i form af græsning. Brugerne har ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med mange slags blomster eller blomstrende buske end i de øvrige kommuner. Der er registreret relativt mange områder med veterantræer og dødt ved, hvilket kan forklares ved at kommunens skovareal (26,2 %) ligger langt over landsgennemsnittet. En del af veterantræerne og det døde ved er dog registreret uden for skovene (i agerlandet, byer og lysåbne våde naturarealer). Endelig er der registreret relativt mange levesteder med fugtig-våd bund, hvilket hænger sammen med, at kommunens areal med sø, mose og eng (11,4 %) ligger over landsgennemsnittet.

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Herlev Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Herlev indgår 997 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 28 brugere. Det svarer til 0,2% af projektets samlede antal observationer, hvilket er noget under gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Herlev Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er stor forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Herlev Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt få tørre og varme levesteder og områder med laver og små planter (lavtvoksende urter og mosser), hvilket delvist hænger sammen med at tørre lysåbne naturarealer ikke er særligt udbredte i Herlev Kommune (heder og overdrev udgør < 0,1 % af landarealet). Der er registreret relativt få områder med store sten, tuer og knolde, samt frisk gødning, hvilket peger på, at der er mangel på levesteder med lang kontinuitet (har eksisteret lang tid) og naturlige forstyrrelser i form af græsning. Der er registreret færre områder med mange slags blomster, men ikke væsentligt flere eller færre blomstrende buske end i de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt mange store træer, men få med dødt ved, selvom kommunens skovareal (3,9 %) ligger langt under landsgennemsnittet. En væsentlig andel af de store træer er dog registreret uden for skovene (i agerlandet, byer og lysåbne våde naturarealer). Dette resultat kunne afspejle, at der fældes og fjernes svækkede træer i byer og langs veje. Endelig er der ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med åbent vand eller fugtig-våd bund end i de øvrige kommuner.      

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Herning Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Herning indgår 5159 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 71 brugere. Det svarer til 1,2% af projektets samlede antal observationer, hvilket er omkring gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Herning Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er stor forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Herning Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt mange tørre og varme levesteder og områder med laver, hvilket delvist hænger sammen med at tørre lysåbne naturarealer er udbredte i Herning Kommune (heder og overdrev udgør 4,7 % af landarealet). Disse levesteder er også registreret i agerlandet, i skove og på lysåbne våde naturarealer, så der kan også have været brugere i kommunen med særligt blik for laver. Der er registreret relativt få områder med store sten, tuer og knolde, samt frisk gødning, hvilket peger på, at der er mangel på levesteder med lang kontinuitet (har eksisteret lang tid) og naturlige forstyrrelser i form af græsning. Der er registreret få levesteder med blomstrende buske. Brugerne har registreret relativt få store træer, veterantræer og dødt ved, selvom kommunens skovareal (18,6 %) ligger over landsgennemsnittet. Dette resultat kunne tyde på, at skovene overvejende er forstligt drevne plantager og unge plantninger. En væsentlig andel af de store træer, veterantræer og det døde ved er registreret uden for skovene (i agerlandet, byer og lysåbne våde naturarealer). Der er endvidere registreret lidt færre områder med åbent vand eller fugtig-våd bund end i de øvrige kommuner.                        

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Hillerød Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Hillerød indgår 9113 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 105 brugere. Det svarer til 2,1% af projektets samlede antal observationer, hvilket er noget over gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Hillerød Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er begrænset forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Hillerød Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har ikke registreret væsentligt flere eller færre tørre og varme levesteder og områder med laver og små planter (lavtvoksende urter og mosser) samt områder med mange slags blomster og blomstrende buske end i de øvrige kommuner. Der er registreret relativt mange områder med store sten, tuer og knolde, samt frisk gødning, hvilket peger på, at der er fundet levesteder med lang kontinuitet (har eksisteret lang tid) og naturlige forstyrrelser i form af græsning. Der er ikke registreret væsentligt flere eller færre store træer, men flere veterantræer og dødt ved end i de øvrige kommuner. Der er ikke registreret væsentligt flere eller færre levesteder med åbent vand, men lidt flere områder med fugtig-våd bund end i de øvrige kommuner. 

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Hjørring Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Hjørring indgår 4102 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 94 brugere. Det svarer til 0,9% af projektets samlede antal observationer, hvilket er omkring gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Hjørring Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er begrænset forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Hjørring Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har ikke registreret væsentligt flere eller færre tørre og varme levesteder og områder med laver, men færre områder med små planter (lavtvoksende urter og mosser) end i de øvrige kommuner. Der er registreret lidt flere områder med store sten, tuer og knolde, hvilket peger på, at der er fundet levesteder med lang kontinuitet (har eksisteret lang tid). Brugerne har ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med mange slags blomster eller blomstrende buske end i de øvrige kommuner. Der er registreret relativt få store træer, veterantræer og dødt ved, hvilket kan forklares ved at kommunens skovareal (11,1 %) ligger under landsgennemsnittet. En væsentlig andel af de store træer er registreret uden for skovene (i byer). Dette resultat kunne tyde på, at skovene overvejende er forstligt drevne plantager og unge plantninger. Endelig er der registreret relativt få levesteder med fugtig-våd bund i Hjørring Kommune, hvilket hænger sammen med, at kommunens areal med sø, mose og eng (6,9 %) ligger under landsgennemsnittet.                

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Holbæk Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Holbæk indgår 5975 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 124 brugere. Det svarer til 1,4% af projektets samlede antal observationer, hvilket er lidt over gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Holbæk Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er tydelig forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Holbæk Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt få tørre og varme levesteder og områder med små planter, hvilket delvist hænger sammen med at tørre lysåbne naturarealer ikke er særligt udbredte i Holbæk Kommune (heder og overdrev udgør 0,6 % af landarealet). Der er ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med store sten, tuer og knolde, samt frisk gødning end i de øvrige kommuner, men relativt få områder med mange slags blomster og blomstrende buske. Brugerne har registreret relativt mange områder med veterantræer, selvom kommunens skovareal (13,2 %) ligger omkring landsgennemsnittet. En væsentlig andel af veterantræerne er dog registreret uden for skovene (i agerlandet, byer og lysåbne våde naturarealer). Endelig er der ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med åbent vand eller fugtig-våd bund end i de øvrige kommuner.      

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Holstebro Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Holstebro indgår 2898 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 124 brugere. Det svarer til 0,7% af projektets samlede antal observationer, hvilket er lidt under gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Holstebro Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er tydelig forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Holstebro Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt mange tørre og varme levesteder og områder med laver og små planter (lavtvoksende urter og mosser), hvilket delvist hænger sammen med at tørre lysåbne naturarealer er udbredte i Holstebro Kommune (heder og overdrev udgør 5,1 % af landarealet). Disse levesteder er også registreret i agerlandet, i skove og i byer, så der kan have været brugere i kommunen med særligt blik for laver. Der er registreret færre områder med store sten, tuer og knolde, hvilket peger på, at der mangler levesteder med lang kontinuitet (har eksisteret lang tid), mens der ikke er registreret væsentligt flere eller færre områder med frisk gødning end i de øvrige kommuner. Brugerne har registreret lidt færre områder med mange slags blomster og blomstrende buske og færre store træer, mens der ikke er registreret væsentligt flere eller færre områder med åbent vand eller fugtig-våd bund end i de øvrige kommuner. 

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Horsens Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Horsens indgår 6571 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 162 brugere. Det svarer til 1,5% af projektets samlede antal observationer, hvilket er lidt over gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Horsens Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er begrænset forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Horsens Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt mange tørre og varme levesteder, selvom tørre lysåbne naturarealer ikke er særligt udbredte i Horsens Kommune (heder og overdrev udgør 1,4 % af landarealet), men få områder med laver. Disse levesteder er især registreret i agerlandet, i skove og byer. Der er ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med store sten, tuer og knolde, samt områder med frisk gødning, mange slags blomster og blomstrende buske end i de øvrige kommuner. Brugerne har ikke registreret væsentligt flere eller færre store træer, veterantræer eller dødt ved. Endelig er der registreret lidt færre områder med fugtig-våd bund, men ikke væsentligt flere eller færre levesteder åbent vand end i de øvrige kommuner. 

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Høje Taastrup Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Høje Taastrup indgår 3446 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 63 brugere. Det svarer til 0,8% af projektets samlede antal observationer, hvilket er lidt under gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Høje Taastrup Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er tydelig forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Høje Taastrup Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har ikke registreret flere eller færre tørre og varme levesteder og områder med laver og små planter (lavtvoksende urter og mosser) end i de øvrige kommuner. Der er registreret relativt mange områder med frisk gødning, hvilket peger på, at der er naturlige forstyrrelser i form af græsning. Brugerne har registreret mange områder med mange slags blomster og blomstrende buske, og disse er særligt udbredte i agerlandet og i byerne. Der er ikke registreret væsentligt flere eller færre store træer, men flere veterantræer og færre områder med dødt ved end i de øvrige kommuner. Endelig er der registreret relativt mange levesteder med fugtig-våd bund, på trods af at kommunens areal med sø, mose og eng (5,8 %) ligger under landsgennemsnittet.

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Hørsholm Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Hørsholm indgår 2245 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 45 brugere. Det svarer til 0,5% af projektets samlede antal observationer, hvilket er noget under gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Hørsholm Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er tydelig forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Hørsholm Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt få tørre og varme levesteder og områder med laver og små planter, selvom tørre lysåbne naturarealer har en gennemsnitlig udbredelse i Hørsholm Kommune (heder og overdrev udgør 2,8 % af landarealet). Der er registreret relativt mange områder med store sten, tuer og knolde, men også få med frisk gødning, hvilket peger på, at der er fundet levesteder med lang kontinuitet (har eksisteret lang tid), men at der mangler naturlige forstyrrelser i form af græsning. Der er ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med mange slags blomster eller blomstrende buske end i de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt mange store træer, veterantræer og dødt ved, hvilket kan forklares ved at kommunens skovareal (18,9 %) ligger over landsgennemsnittet. En væsentlig andel af de store træer, veterantræer og det døde ved er dog registreret uden for skovene (i byer). Endelig er der ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med åbent vand eller fugtig-våd bund end i de øvrige kommuner.      

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Hvidovre Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Hvidovre indgår 5214 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 24 brugere. Det svarer til 1,2% af projektets samlede antal observationer, hvilket er omkring gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Hvidovre Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er stor forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Hvidovre Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt mange tørre og varme levesteder, men få områder med laver og små planter, hvilket delvist hænger sammen med at tørre lysåbne naturarealer ikke er særligt udbredte i Hvidovre Kommune (heder og overdrev udgør mindre end 0,1 % af landarealet). Der er registreret mange områder med mange slags blomster og blomstrende buske, og disse er særligt udbredte i byerne, der udgør en stor andel af kommunens areal. Brugerne har registreret relativt mange store træer, selvom kommunens skovareal (4,8 %) ligger langt under landsgennemsnittet. En væsentlig andel af de store træer er registreret uden for skovene (i byer). Der er ikke registreret væsentligt flere eller færre veterantræer eller områder med dødt ved, hvilket kunne afspejle, at der fældes og fjernes svækkede træer i byer og langs veje. Endelig er der registreret lidt flere eller områder med åbent vand eller fugtig-våd bund end i de øvrige kommuner. 

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Ikast-Brande Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Ikast-Brande indgår 1960 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 66 brugere. Det svarer til 0,4% af projektets samlede antal observationer, hvilket er noget under gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Ikast-Brande Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er stor forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Ikast-Brande Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt mange tørre og varme levesteder og områder med laver og små planter (lavtvoksende urter og mosser), hvilket delvist hænger sammen med at tørre lysåbne naturarealer er udbredte i Ikast-Brande Kommune (heder og overdrev udgør 4,6 % af landarealet). Disse levesteder er også registreret i skove og på lysåbne våde naturarealer, så der kan have været brugere i kommunen med særligt blik for laver. Der er registreret få områder med mange slags blomster og blomstrende buske. Brugerne har registreret relativt få store træer, veterantræer og dødt ved, selvom kommunens skovareal (24,6 %) ligger langt over landsgennemsnittet. Dette resultat kunne tyde på, at skovene overvejende er forstligt drevne plantager og unge plantninger. Endelig er der registreret relativt få områder med åbent vand eller fugtig-våd bund i Ikast-Brande Kommune, hvilket hænger sammen med, at kommunens areal med sø, mose og eng (5,7 %) ligger under landsgennemsnittet.                     

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Ishøj Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Ishøj indgår 918 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 34 brugere. Det svarer til 0,2% af projektets samlede antal observationer, hvilket er noget under gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Ishøj Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er tydelig forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Ishøj Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt få tørre og varme levesteder og områder med laver og små planter (lavtvoksende urter og mosser), hvilket delvist hænger sammen med, at tørre lysåbne naturarealer ikke er særligt udbredte i Ishøj Kommune (heder og overdrev udgør 0,5 % af landarealet). Der er registreret relativt få områder med store sten, tuer og knolde, hvilket peger på, at der er mangel på levesteder med lang kontinuitet (har eksisteret lang tid). Brugerne har ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med mange slags blomster eller blomstrende buske end i de øvrige kommuner. Der er registreret relativt få områder med veterantræer og dødt ved, hvilket kan forklares ved at kommunens skovareal (6,7 %) ligger under landsgennemsnittet. Endelig er der ikke registreret væsentligt flere eller færre levesteder med åbent vand, men lidt færre områder med fugtig-våd bund end i de øvrige kommuner.    

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Jammerbugt Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Jammerbugt indgår 3572 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 95 brugere. Det svarer til 0,8% af projektets samlede antal observationer, hvilket er lidt under gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Jammerbugt Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er tydelig forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Jammerbugt Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt mange tørre og varme levesteder og områder med laver og små planter, hvilket delvist hænger sammen med, at tørre lysåbne naturarealer er udbredte i Jammerbugt Kommune (heder og overdrev udgør 8,8 % af landarealet). Disse levesteder også registreret i skove, så der kan have været brugere i kommunen med særligt blik for laver. Der er registreret relativt mange områder med frisk gødning, hvilket peger på naturlige forstyrrelser i form af græsning er udbredt. Der er registreret mange områder med mange slags blomster, men få blomstrende buske. Brugerne har registreret relativt få store træer og veterantræer, selvom kommunens skovareal (12,2 %) ligger omkring landsgennemsnittet. Dette resultat kunne tyde på, at skovene overvejende er forstligt drevne plantager og unge plantninger. Endelig er der ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med åbent vand eller fugtig-våd bund end i de øvrige kommuner.              

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Kalundborg Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Kalundborg indgår 3101 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 80 brugere. Det svarer til 0,7% af projektets samlede antal observationer, hvilket er lidt under gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Kalundborg Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er tydelig forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Kalundborg Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt mange områder med laver, selvom tørre lysåbne naturarealer ikke er særligt udbredte i Kalundborg Kommune (heder og overdrev udgør 1,3 % af landarealet) og der er registreret få tørre og varme levesteder. Der er registreret relativt mange områder med frisk gødning, hvilket peger på, at naturlige forstyrrelser i form af græsning er udbredt. Der er registreret få områder med mange slags blomster og blomstrende buske. Brugerne har registreret relativt få store træer og områder med dødt ved, men mange med veterantræer, hvilket kan forklares ved at kommunens skovareal (7,5 %) ligger under landsgennemsnittet. En væsentlig andel af de store træer er registreret uden for skovene (i agerlandet og byer). Endelig er der ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med åbent vand eller fugtig-våd bund end i de øvrige kommuner.                            

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Kerteminde Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Kerteminde indgår 3638 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 80 brugere. Det svarer til 0,8% af projektets samlede antal observationer, hvilket er lidt under gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Kerteminde Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er stor forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Kerteminde Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt mange tørre og varme levesteder og områder med små planter (lavtvoksende urter og mosser), selvom tørre lysåbne naturarealer ikke er særligt udbredte i Kerteminde Kommune (heder og overdrev udgør 0,9 % af landarealet). Disse levesteder er især registreret på marker og i byer. Der er registreret relativt mange områder med store sten, tuer og knolde, samt frisk gødning, hvilket peger på, at der er fundet levesteder med lang kontinuitet (har eksisteret lang tid) og naturlige forstyrrelser i form af græsning. Der er til gengæld registreret få områder med mange slags blomster. Brugerne har registreret relativt mange områder med veterantræer og dødt ved, selvom kommunens skovareal (7,2 %) ligger under landsgennemsnittet. En væsentlig andel af veterantræerne og det døde ved er dog registreret uden for skovene (i agerlandet og byer). Endelig er der registreret relativt mange levesteder med fugtig-våd bund og åbent vand i Kerteminde Kommune, på trods af, at kommunens areal med sø, mose og eng (5,5 %) ligger under landsgennemsnittet.                     

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Kolding Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Kolding indgår 3773 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 115 brugere. Det svarer til 0,9% af projektets samlede antal observationer, hvilket er omkring gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Kolding Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er tydelig forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Kolding Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt få tørre og varme levesteder og områder med laver og små planter (lavtvoksende urter og mosser), hvilket delvist hænger sammen med at tørre lysåbne naturarealer ikke er særligt udbredte i Kolding Kommune (heder og overdrev udgør 0,8 % af landarealet). Der er registreret relativt få områder med store sten, tuer og knolde, hvilket peger på, at der er mangel på levesteder med lang kontinuitet (har eksisteret lang tid). Brugerne har ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med mange slags blomster eller blomstrende buske end i de øvrige kommuner. Der er registreret lidt flere store træer og områder med dødt ved, selvom kommunens skovareal (13,2 %) ligger omkring landsgennemsnittet. Endelig er der ikke registreret væsentligt flere eller færre levesteder med fugtig-våd bund, men lidt flere områder med åbent vand end i de øvrige kommuner. 

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i København Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra København indgår 20930 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 275 brugere. Det svarer til 4,7% af projektets samlede antal observationer, hvilket er noget over gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i København Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er tydelig forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i København Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt få tørre og varme levesteder og områder med laver og små planter (lavtvoksende urter og mosser), hvilket delvist hænger sammen med at tørre lysåbne naturarealer ikke er særligt udbredte i København Kommune (heder og overdrev udgør 1,1 % af landarealet). Der er registreret relativt få områder med store sten, tuer og knolde, samt frisk gødning, hvilket peger på, at der er mangel på levesteder med lang kontinuitet (har eksisteret lang tid) og naturlige forstyrrelser i form af græsning. Der er registreret mange områder med mange slags blomster og blomstrende buske, og disse er særligt udbredte i byerne, der udgør en stor andel af kommunens areal (45,8%). Brugerne har registreret relativt mange store træer, selvom kommunens skovareal (2 %) ligger langt under landsgennemsnittet. En væsentlig andel af de store træer er dog registreret uden for skovene (i byer) og der er ikke en tilsvarende forekomst af veterantræer og dødt ved. Dette resultat kunne afspejle, at der fældes og fjernes svækkede træer i byer og langs veje. Endelig er der ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med åbent vand eller fugtig-våd bund end i de øvrige kommuner. 

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Køge Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Køge indgår 2506 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 70 brugere. Det svarer til 0,6% af projektets samlede antal observationer, hvilket er noget under gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Køge Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er tydelig forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Køge Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt få tørre og varme levesteder, hvilket delvist hænger sammen med at tørre lysåbne naturarealer ikke er særligt udbredte i Køge Kommune (heder og overdrev udgør 0,2 % af landarealet), men der er registreret mange områder med laver. Der er registreret relativt få områder med store sten, tuer og knolde, hvilket peger på, at der mangler levesteder med lang kontinuitet (har eksisteret lang tid) og brugerne har registreret få områder med mange slags blomster. Der er ikke registreret væsentligt flere eller færre store træer, eller dødt ved end i de øvrige kommuner, men lidt flere veterantræer. Endelig er der ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med åbent vand eller fugtig-våd bund end i de øvrige kommuner. 

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Langeland Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Langeland indgår 2316 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 73 brugere. Det svarer til 0,5% af projektets samlede antal observationer, hvilket er noget under gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Langeland Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er tydelig forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Langeland Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt mange tørre og varme levesteder, selvom tørre lysåbne naturarealer ikke er særligt udbredte i Langeland Kommune (heder og overdrev udgør 0,7 % af landarealet). Der er også registreret mange områder med frisk gødning, hvilket peger på, at naturlige forstyrrelser i form af græsning er udbredt. Brugerne har ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med mange slags blomster eller blomstrende buske end i de øvrige kommuner, mens der er registreret relativt få store træer og mange veterantræer. En væsentlig andel af de store træer er dog registreret uden for skovene (i agerlandet og byer). Endelig er der registreret relativt mange områder med åbent vand og fugtig-våd bund i Langeland Kommune, selvom kommunens areal med sø, mose og eng (7,4 %) ligger omkring landsgennemsnittet.                      

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Lejre Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Lejre indgår 9427 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 121 brugere. Det svarer til 2,1% af projektets samlede antal observationer, hvilket er noget over gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Lejre Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er begrænset forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Lejre Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har dog registreret relativt få tørre og varme levesteder og områder med små planter, hvilket delvist hænger sammen med at tørre lysåbne naturarealer ikke er særligt udbredte i Lejre Kommune (heder og overdrev udgør 0,7 % af landarealet). Der er ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med mange slags blomster, blomstrende buske, store sten, tuer og knolde, eller frisk gødning end i de øvrige kommuner. Brugerne har ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med end i de øvrige kommuner. Der er registreret lidt flere store træer og veterantræer, selvom kommunens skovareal (15,4 %) ligger omkring landsgennemsnittet. Endelig er der ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med åbent vand eller fugtig-våd bund end i de øvrige kommuner. 

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Lemvig Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Lemvig indgår 2138 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 52 brugere. Det svarer til 0,5% af projektets samlede antal observationer, hvilket er noget under gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Lemvig Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er tydelig forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Lemvig Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt mange tørre og varme levesteder og områder med små planter (lavtvoksende urter og mosser), selvom tørre lysåbne naturarealer ikke er særligt udbredte i Lemvig Kommune (heder og overdrev udgør 2,5 % af landarealet). Disse levesteder er især registreret på marker. Der er ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med mange slags blomster, blomstrende buske, store sten, tuer og knolde eller frisk gødning end i de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt få store træer og områder med dødt ved, selvom kommunens skovareal (15,2 %) ligger omkring landsgennemsnittet og en væsentlig andel af de store træer er registreret uden for skovene (i byer). Dette resultat kunne tyde på, at skovene overvejende er forstligt drevne plantager og unge plantninger. Endelig er der ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med åbent vand eller fugtig-våd bund end i de øvrige kommuner. 

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Lolland Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Lolland indgår 6755 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 52 brugere. Det svarer til 1,5% af projektets samlede antal observationer, hvilket er lidt over gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Lolland Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er tydelig forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt mange områder med små planter, selvom tørre lysåbne naturarealer ikke er særligt udbredte i Lolland Kommune (heder og overdrev udgør 0,1 % af landarealet) og disse levesteder især registreret på marker og i skove. Der er ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med blomstrende buske, store sten, tuer og knolde, samt frisk gødning end i de øvrige kommuner, men lidt færre områder med mange slags blomster. Der er registreret lidt flere veterantræer, selvom kommunens skovareal (9,1 %) ligger under landsgennemsnittet. Endelig er der registreret flere områder med åbent vand og fugtig-våd bund end i de øvrige kommuner.            

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Lyngby-Taarbæk Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Lyngby-Taarbæk indgår 5971 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 151 brugere. Det svarer til 1,3% af projektets samlede antal observationer, hvilket er omkring gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Lyngby-Taarbæk Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er tydelig forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Lyngby-Taarbæk Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt få tørre og varme levesteder og områder med små planter (lavtvoksende urter og mosser), selvom tørre lysåbne naturarealer er udbredte i Lyngby-Taarbæk Kommune (heder og overdrev udgør 7 % af landarealet). Der er registreret lidt flere områder med store sten, tuer og knolde, samt frisk gødning, hvilket peger på, at der er fundet levesteder med lang kontinuitet (har eksisteret lang tid) og naturlige forstyrrelser i form af græsning. Brugerne har ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med mange slags blomster eller blomstrende buske end i de øvrige kommuner. Der er registreret relativt mange store træer, veterantræer og dødt ved, hvilket kan forklares ved at kommunens skovareal (23,1 %) ligger langt over landsgennemsnittet. En væsentlig andel af de store træer, veterantræer og det døde ved er dog registreret uden for skovene (i byer og lysåbne naturarealer). Der er ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med åbent vand eller fugtig-våd bund end i de øvrige kommuner.              

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Læsø Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Læsø indgår 1267 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 19 brugere. Det svarer til 0,3% af projektets samlede antal observationer, hvilket er noget under gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Læsø Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er tydelig forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Læsø Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt mange tørre og varme levesteder og områder med små planter (lavtvoksende urter og mosser), hvilket delvist hænger sammen med at tørre lysåbne naturarealer er udbredte i Læsø Kommune (heder og overdrev udgør 26,3 % af landarealet). Der er registreret relativt mange områder med store sten, tuer og knolde, hvilket peger på, at der er fundet levesteder med lang kontinuitet (har eksisteret lang tid). Der er til gengæld registreret få levesteder med blomstrende buske. Brugerne har registreret relativt få store træer, veterantræer og områder med dødt ved, selvom kommunens skovareal (23,3 %) ligger langt over landsgennemsnittet. Dette resultat kunne tyde på, at skovene overvejende er forstligt drevne plantager og unge plantninger. Endelig er der registreret relativt få områder med åbent vand eller fugtig-våd bund i Læsø Kommune, selvom kommunens areal med sø, mose og eng (19,6 %) ligger langt over landsgennemsnittet.                 

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Mariagerfjord Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Mariagerfjord indgår 7171 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 125 brugere. Det svarer til 1,6% af projektets samlede antal observationer, hvilket er lidt over gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Mariagerfjord Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er tydelig forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Mariagerfjord Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt mange områder med laver og små planter, selvom tørre lysåbne naturarealer ikke er særligt udbredte i Mariagerfjord Kommune (heder og overdrev udgør 2,3 % af landarealet). Disse levesteder er også registreret i agerlandet, i skove og i byer, så der kan have været brugere i kommunen med særligt blik for laver. Der er registreret relativt mange områder med store sten, tuer og knolde, samt frisk gødning, hvilket peger på, at der er fundet levesteder med lang kontinuitet (har eksisteret lang tid) og naturlige forstyrrelser i form af græsning. Brugerne har ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med mange slags blomster eller blomstrende buske end i de øvrige kommuner og der er heller ikke registreret væsentligt flere eller færre store træer, veterantræer eller dødt ved. Endelig er der ikke registreret væsentligt flere eller færre levesteder med åbent vand, men lidt flere områder med fugtig-våd bund end i de øvrige kommuner. 

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Middelfart Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Middelfart indgår 3285 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 85 brugere. Det svarer til 0,7% af projektets samlede antal observationer, hvilket er lidt under gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Middelfart Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er stor forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Middelfart Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt mange tørre og varme levesteder og områder med laver og små planter (lavtvoksende urter og mosser), selvom tørre lysåbne naturarealer ikke er særligt udbredte i Middelfart Kommune (heder og overdrev udgør 0,4 % af landarealet). Disse levesteder er også registreret i agerlandet, i skove, i byer og på lysåbne våde naturarealer, så der kan have været brugere i kommunen med særligt blik for laver. Der er registreret lidt flere områder med store sten, tuer og knolde, end i de øvrige kommuner, hvilket peger på, at der er fundet levesteder med lang kontinuitet (har eksisteret lang tid). Brugerne har ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med mange slags blomster eller blomstrende buske end i de øvrige kommuner. Der er registreret relativt mange veterantræer og områder med dødt ved, selvom kommunens skovareal (11,3 %) ligger under landsgennemsnittet. En væsentlig andel af veterantræerne og det døde ved er dog registreret uden for skovene (i agerlandet, byer og lysåbne våde naturarealer). Endelig er der registreret relativt mange levesteder med fugtig-våd bund i Middelfart Kommune, selvom kommunens areal med sø, mose og eng (6,9 %) ligger omkring landsgennemsnittet.

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Morsø Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Morsø indgår 1999 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 31 brugere. Det svarer til 0,5% af projektets samlede antal observationer, hvilket er noget under gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Morsø Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er tydelig forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Morsø Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt få tørre og varme levesteder og områder med små planter (lavtvoksende urter og mosser), hvilket delvist hænger sammen med at tørre lysåbne naturarealer ikke er særligt udbredte i Morsø Kommune (heder og overdrev udgør 1 % af landarealet). Der er registreret relativt mange områder med frisk gødning, men få med store sten, tuer og knolde, hvilket peger på, at der er fundet levesteder med naturlige forstyrrelser i form af græsning, men mangel på levesteder med lang kontinuitet (har eksisteret lang tid). Brugerne har ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med mange slags blomster eller blomstrende buske end i de øvrige kommuner. Der er registreret relativt få store træer, veterantræer og dødt ved, hvilket kan forklares ved at kommunens skovareal (3,9 %) ligger langt under landsgennemsnittet. Endelig er der registreret relativt mange områder med åbent vand eller fugtig-våd bund i Morsø Kommune, hvilket hænger sammen med, at kommunens areal med sø, mose og eng (8,5 %) ligger lidt over landsgennemsnittet.  

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Norddjurs Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Norddjurs indgår 2007 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 83 brugere. Det svarer til 0,5% af projektets samlede antal observationer, hvilket er noget under gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Norddjurs Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er begrænset forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Norddjurs Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt mange tørre og varme levesteder og områder med laver, hvilket delvist hænger sammen med at tørre lysåbne naturarealer er udbredte i Norddjurs Kommune (heder og overdrev udgør 3,8 % af landarealet. Der er registreret relativt få områder med store sten, tuer og knolde, samt frisk gødning, hvilket peger på, at der er mangel på levesteder med lang kontinuitet (har eksisteret lang tid) og naturlige forstyrrelser i form af græsning. Brugerne har ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med mange slags blomster eller blomstrende buske end i de øvrige kommuner. Der er registreret relativt få store træer og områder med dødt ved, selvom kommunens skovareal (20,3 %) ligger omkring landsgennemsnittet. Dette resultat kunne tyde på, at skovene overvejende er forstligt drevne plantager og unge plantninger. Endelig er der ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med åbent vand eller fugtig-våd bund end i de øvrige kommuner. 

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Nordfyns Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Nordfyns indgår 4249 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 68 brugere. Det svarer til 1% af projektets samlede antal observationer, hvilket er omkring gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Nordfyns Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er stor forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Nordfyns Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt mange tørre og varme levesteder og områder med laver og små planter (lavtvoksende urter og mosser), selvom tørre lysåbne naturarealer ikke er særligt udbredte i Nordfyns Kommune (heder og overdrev udgør 0,4 % af landarealet). Disse levesteder er også registreret i skove, i byer og på lysåbne våde naturarealer, så der kan have været brugere i kommunen med særligt blik for laver og små planter. Der er registreret relativt mange områder med store sten, tuer og knolde, , hvilket peger på, at der er fundet levesteder med lang kontinuitet (har eksisteret lang tid). Der er til gengæld registreret få områder med mange slags blomster i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt få store træer, men også mange områder med veterantræer og dødt ved, selvom kommunens skovareal (8,9 %) ligger under landsgennemsnittet. En væsentlig andel af veterantræerne og det døde ved er dog registreret uden for skovene (i agerlandet og byer). Endelig er der registreret relativt mange områder med åbent vand og fugtig-våd bund i Nordfyns Kommune, på trods af, at kommunens areal med sø, mose og eng (5,9 %) ligger under landsgennemsnittet.

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Nyborg Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Nyborg indgår 2581 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 59 brugere. Det svarer til 0,6% af projektets samlede antal observationer, hvilket er noget under gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Nyborg Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er stor forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Nyborg Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt mange tørre og varme levesteder og områder med små planter (lavtvoksende urter og mosser), selvom tørre lysåbne naturarealer ikke er særligt udbredte i Nyborg Kommune (heder og overdrev udgør 0,4 % af landarealet). Disse levesteder er især registreret i agerlandet, i skove og byer. Der er registreret relativt mange områder med store sten, tuer og knolde, hvilket peger på, at der er fundet levesteder med lang kontinuitet (har eksisteret lang tid). Brugerne har registreret relativt få områder med mange slags blomster og områder med laver end i de øvrige kommuner. Der er endvidere registreret relativt mange områder med dødt ved, selvom kommunens skovareal (11,8 %) ligger omkring landsgennemsnittet. En væsentlig andel af det døde ved er dog registreret uden for skovene (i agerlandet, byer og lysåbne våde naturarealer). Endelig er der registreret flere områder med åbent vand eller fugtig-våd bund end i de øvrige kommuner, på trods af, at kommunens areal med sø, mose og eng (5,1 %) ligger under landsgennemsnittet.

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Næstved Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Næstved indgår 4109 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 97 brugere. Det svarer til 0,9% af projektets samlede antal observationer, hvilket er omkring gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Næstved Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er begrænset forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Næstved Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har dog registreret relativt mange områder med små planter (lavtvoksende urter  og mosser) og laver, selvom tørre lysåbne naturarealer ikke er særligt udbredte i Næstved Kommune (heder og overdrev udgør 0,5 % af landarealet). Disse levesteder er især registreret i byer og skove, så der kan have været brugere i kommunen med særligt blik for laver. Der er registreret relativt få områder med store sten, tuer og knolde, hvilket peger på, at der er mangel på levesteder med lang kontinuitet (har eksisteret lang tid). Brugerne har ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med mange slags blomster eller blomstrende buske end i de øvrige kommuner. Der er registreret relativt få veterantræer og områder med dødt ved, selvom kommunens skovareal (13.7 %) ligger omkring landsgennemsnittet. Endelige er der ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med åbent vand eller fugtig-våd bund end i de øvrige kommuner.             

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Odder Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Odder indgår 1213 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 37 brugere. Det svarer til 0,3% af projektets samlede antal observationer, hvilket er noget under gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Odder Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er tydelig forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Odder Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har dog registreret relativt mange tørre og varme levesteder, selvom tørre lysåbne naturarealer ikke er særligt udbredte i Odder Kommune (heder og overdrev udgør 0,7 % af landarealet). Disse levesteder er især registreret i skove. Der er registreret relativt få områder med store sten, tuer og knolde, hvilket peger på, at der er mangel på levesteder med lang kontinuitet (har eksisteret lang tid). Der er registreret relativt få områder med frisk gødning, hvilket peger på, at der er mangel på naturlige forstyrrelser i form af græsning. Der er ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med mange slags blomster eller blomstrende buske end i de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt mange områder med veterantræer og områder med dødt ved, selvom kommunens skovareal (12,3 %) ligger omkring landsgennemsnittet. En væsentlig andel af veterantræerne er dog registreret uden for skovene (i agerlandet). Endelig er der registreret lidt flere områder med åbent vand end i de øvrige kommuner. 

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Odense Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Odense indgår 4242 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 167 brugere. Det svarer til 1% af projektets samlede antal observationer, hvilket er omkring gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Odense Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er tydelig forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Odense Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt mange områder med små planter (lavtvoksende urter  og mosser) og laver, selvom tørre lysåbne naturarealer ikke er særligt udbredte i Odense Kommune (heder og overdrev udgør 0,6 % af landarealet). Disse levesteder er især registreret i skove og i byer. Der er ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med store sten, tuer og knolde, samt frisk gødning end i de øvrige kommuner, mens der er lidt færre områder med mange slags blomster. Brugerne har registreret relativt mange områder med veterantræer og dødt ved, selvom kommunens skovareal (10,4 %) ligger under landsgennemsnittet. En væsentlig andel af veterantræerne og det døde ved er dog registreret uden for skovene (i byer). Endelig er der registreret relativt mange områder med åbent vand eller fugtig-våd bund i Odense Kommune, på trods af, at kommunens areal med sø, mose og eng (5,4 %) ligger under landsgennemsnittet.

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Odsherred Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Odsherred indgår 4538 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 112 brugere. Det svarer til 1% af projektets samlede antal observationer, hvilket er omkring gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Odsherred Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er tydelig forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Odsherred Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt mange områder med laver og små planter (lavtvoksende urter og mosser), selvom tørre lysåbne naturarealer ikke er særligt udbredte i Odsherred Kommune (heder og overdrev udgør 2,2 % af landarealet). Disse levesteder er også registreret i skove, så der kan have været brugere i kommunen med særligt blik for laver. Der er registreret relativt mange områder med frisk gødning, hvilket peger på, at naturlige forstyrrelser i form af græsning er udbredt. Der er registreret få områder med mange slags blomster og blomstrende buske. Brugerne har registreret relativt mange veterantræer og områder med dødt ved, selvom kommunens skovareal (12 %) ligger omkring landsgennemsnittet. En væsentlig andel af veterantræerne er dog registreret uden for skovene (i agerlandet, byer og lysåbne naturarealer). Endelig er der ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med åbent vand eller fugtig-våd bund end i de øvrige kommuner. 

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Randers Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Randers indgår 3178 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 94 brugere. Det svarer til 0,7% af projektets samlede antal observationer, hvilket er lidt under gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Randers Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er begrænset forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Randers Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har dog registreret relativt mange områder med laver, selvom tørre lysåbne naturarealer ikke er særligt udbredte i Randers Kommune (heder og overdrev udgør 0,9 % af landarealet) og der er også relativt få områder med små planter. Der er ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med store sten, tuer og knolde, samt frisk gødning end i de øvrige kommuner og brugerne har registreret færre områder med mange slags blomster og blomstrende buske. Der er endvidere registreret lidt færre store træer, men også lidt flere veterantræer end i de øvrige kommuner, ligesom der er registreret lidt flere områder med åbent vand.                      

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Rebild Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Rebild indgår 4813 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 86 brugere. Det svarer til 1,1% af projektets samlede antal observationer, hvilket er omkring gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Rebild Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er begrænset forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Rebild Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt mange områder med laver, selvom tørre lysåbne naturarealer ikke er særligt udbredte i Rebild Kommune (heder og overdrev udgør 1,8 % af landarealet). Dette levested er registreret i mange andre landskabstyper, så der kan have været brugere i kommunen med særligt blik for laver. Der er registreret relativt mange områder med store sten, tuer og knolde, hvilket peger på, at der er fundet levesteder med lang kontinuitet (har eksisteret lang tid). Brugerne har ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med mange slags blomster, men lidt færre blomstrende buske end i de øvrige kommuner. Der er ikke registreret væsentligt flere eller færre store træer, veterantræer eller dødt ved end i de øvrige kommuner, selvom kommunens skovareal (17,6 %) ligger over landsgennemsnittet. Dette resultat kunne tyde på, at skovene overvejende er forstligt drevne plantager og unge plantninger. Endelig er der ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med åbent vand eller fugtig-våd bund end i de øvrige kommuner.                            

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Ringkøbing-Skjern Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Ringkøbing-Skjern indgår 2095 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 115 brugere. Det svarer til 0,5% af projektets samlede antal observationer, hvilket er noget under gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Ringkøbing-Skjern Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er stor forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Ringkøbing-Skjern Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt mange tørre og varme levesteder og områder med laver og små planter (lavtvoksende urter og mosser), hvilket delvist hænger sammen med at tørre lysåbne naturarealer er udbredte i Ringkøbing-Skjern Kommune (heder og overdrev udgør 6,6 % af landarealet). Der er til gengæld registreret relativt få områder med store sten, tuer og knolde, hvilket peger på, at der mangler levesteder med lang kontinuitet (har eksisteret lang tid), ligesom der er registreret få levesteder med blomstrende buske. Brugerne har registreret relativt få store træer, veterantræer og dødt ved, selvom kommunens skovareal (12,2 %) ligger omkring landsgennemsnittet og en væsentlig andel af de store træer, veterantræerne og det døde ved er registreret uden for skovene (i byer). Dette resultat kunne tyde på, at skovene overvejende er forstligt drevne plantager og unge plantninger. Endelig er der ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med åbent vand eller fugtig-våd bund end i de øvrige kommuner. 

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Ringsted Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Ringsted indgår 3029 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 85 brugere. Det svarer til 0,7% af projektets samlede antal observationer, hvilket er lidt under gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Ringsted Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er tydelig forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Ringsted Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt få tørre og varme levesteder, men også mange områder med små planter (lavtvoksende urter  og mosser) og laver, selvom tørre lysåbne naturarealer ikke er særligt udbredte i Ringsted Kommune (heder og overdrev udgør 0,4 % af landarealet). Disse levesteder er især registreret i skove, så der kan have været brugere i kommunen med særligt blik for laver. Der er ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med store sten, tuer og knolde, eller frisk gødning end i de øvrige kommuner, mens der er registreret få områder med mange slags blomster. Brugerne har registreret relativt mange veterantræer og områder med dødt ved, selvom kommunens skovareal (16 %) ligger omkring landsgennemsnittet. En væsentlig andel af veterantræerne er dog registreret uden for skovene (i agerlandet og byer). Endelig er der ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med åbent vand eller fugtig-våd bund end i de øvrige kommuner.      

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Roskilde Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Roskilde indgår 5219 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 153 brugere. Det svarer til 1,2% af projektets samlede antal observationer, hvilket er omkring gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Roskilde Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er begrænset forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Roskilde Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har dog registreret relativt få tørre og varme levesteder og områder med små planter (lavtvoksende urter  og mosser) og laver, hvilket delvist hænger sammen med at tørre lysåbne naturarealer ikke er særligt udbredte i Roskilde Kommune (heder og overdrev udgør 0,4 % af landarealet). Der er ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med mange slags blomster eller blomstrende buske, store sten, tuer og knolde, samt frisk gødning end i de øvrige kommuner. Der er ikke registreret væsentligt flere eller færre store træer, veterantræer eller dødt ved end i de øvrige kommuner, hvilket kan forklares ved at kommunens skovareal (5,8 %) ligger langt under landsgennemsnittet. Endelig er der ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med åbent vand eller fugtig-våd bund end i de øvrige kommuner. 

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Rudersdal Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Rudersdal indgår 6056 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 119 brugere. Det svarer til 1,4% af projektets samlede antal observationer, hvilket er lidt over gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Rudersdal Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er stor forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Rudersdal Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt få tørre og varme levesteder og områder med små planter, hvilket delvist hænger sammen med at tørre lysåbne naturarealer ikke er særligt udbredte i Rudersdal Kommune (heder og overdrev udgør 1,8 % af landarealet). Der er registreret relativt mange områder med store sten, tuer og knolde, samt frisk gødning, hvilket peger på, at der er fundet levesteder med lang kontinuitet (har eksisteret lang tid) og naturlige forstyrrelser i form af græsning. Brugerne har ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med mange slags blomster eller blomstrende buske end i de øvrige kommuner. De har til gengæld registreret relativt mange store træer, veterantræer og dødt ved, hvilket kan forklares ved, at kommunens skovareal (25,6 %) ligger langt over landsgennemsnittet. En væsentlig andel af de store træer, veterantræerne og det døde ved er dog registreret uden for skovene (i byer og lysåbne våde naturtyper). Endelig er der registreret relativt mange områder med åbent vand og fugtig-våd bund i Rudersdal Kommune, hvilket hænger sammen med, at kommunens areal med sø, mose og eng (16,2 %) ligger over landsgennemsnittet.

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Rødovre Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Rødovre indgår 2233 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 24 brugere. Det svarer til 0,5% af projektets samlede antal observationer, hvilket er noget under gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Rødovre Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er meget stor forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Rødovre Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt få områder med laver og små planter (lavtvoksende urter og mosser), hvilket delvist hænger sammen med at tørre lysåbne naturarealer ikke er særligt udbredte i Rødovre Kommune (heder og overdrev udgør mindre end 0,1 % af landarealet). Der er ikke registreret væsentlig flere eller færre områder med store sten, tuer og knolde, samt frisk gødning. Der er til gengæld registreret mange områder med mange slags blomster og blomstrende buske, og disse er særligt udbredte i skoven og i byerne, der udgør en stor andel af kommunens areal (45,9%). Brugerne har registreret relativt mange store træer og veterantræer, selvom kommunens skovareal (5,4 %) ligger langt under landsgennemsnittet. En væsentlig andel af de store træer og veterantræerne er dog registreret uden for skovene (i byer). Endelig er der registreret relativt mange områder med åbent vand eller fugtig-våd bund i Rødovre Kommune, på trods af, at kommunens areal med sø, mose og eng (1,1 %) ligger langt under landsgennemsnittet.                           

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Samsø Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Samsø indgår 675 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 23 brugere. Det svarer til 0,2% af projektets samlede antal observationer, hvilket er noget under gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Samsø Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er begrænset forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Samsø Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har dog registreret relativt mange tørre og varme levesteder og områder med laver og små planter (lavtvoksende urter og mosser), hvilket delvist hænger sammen med at tørre lysåbne naturarealer er udbredte i Samsø Kommune (heder og overdrev udgør 8,1 % af landarealet). Disse levesteder er også registreret i byerne, så der kan have været brugere i kommunen med særligt blik for laver og små planter. Der er ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med store sten, tuer og knolde, frisk gødning samt områder med mange slags blomster og blomstrende buske end i de øvrige kommuner. Der er ikke registreret væsentligt flere eller færre store træer og veterantræer end i de øvrige kommuner, men lidt færre områderne med dødt ved end i de øvrige kommuner, hvilket kan forklares ved, at kommunens skovareal (7,8%) ligger langt under landsgennemsnittet. Endelig er der ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med åbent vand eller fugtig-våd bund end i de øvrige kommuner. 

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Silkeborg Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Silkeborg indgår 3815 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 160 brugere. Det svarer til 0,9% af projektets samlede antal observationer, hvilket er omkring gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Silkeborg Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er tydelig forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Silkeborg Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt mange tørre og varme levesteder og områder med laver og små planter (lavtvoksende urter og mosser), hvilket delvist hænger sammen med at tørre lysåbne naturarealer er udbredte i Silkeborg Kommune (heder og overdrev udgør 3 % af landarealet). Disse levesteder er dog især registreret i skove, hvilket kunne tyde på, at der er mange lysåbne områder i skovene. Der er registreret relativt få områder med frisk gødning i forhold til de øvrige kommuner, hvilket peger på, at der er mangel på levesteder med naturlige forstyrrelser i form af græsning. Brugerne har registreret få områder med mange slags blomster og blomstrende buske og få store træer, selvom kommunens skovareal (31.4 %) ligger langt over landsgennemsnittet. Dette resultat kunne tyde på, at skovene overvejende er forstligt drevne plantager og unge plantninger. Endelig er der registreret relativt få områder med åbent vand og fugtig-våd bund, på trods af, at kommunens areal med sø, mose og eng (7,8 %) ligger omkring landsgennemsnittet.

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Skanderborg Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Skanderborg indgår 4059 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 150 brugere. Det svarer til 0,9% af projektets samlede antal observationer, hvilket er omkring gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Skanderborg Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er begrænset forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Skanderborg Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har dog registreret relativt mange områder med laver, selvom tørre lysåbne naturarealer ikke er særligt udbredte i Skanderborg Kommune (heder og overdrev udgør 1,2 % af landarealet). Dette levested er især registreret i skove, så der kan have været brugere i kommunen med særligt blik for laver. Der er ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med store sten, tuer og knolde, samt frisk gødning end i de øvrige kommuner og brugerne har registreret lidt færre områder med mange slags blomster. Der er ikke registreret væsentligt flere eller færre store træer og veterantræer end i de øvrige kommuner, men lidt færre områder med dødt ved, selvom kommunens skovareal (20.1 %) ligger over landsgennemsnittet. Dette resultat kunne tyde på, at skovene overvejende er forstligt drevne plantager og unge plantninger. Endelige er der ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med åbent vand eller fugtig-våd bund end i de øvrige kommuner, på trods af, at kommunen rummer store arealer med sø, mose og eng (13,5 %).

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Skive Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Skive indgår 2118 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 55 brugere. Det svarer til 0,5% af projektets samlede antal observationer, hvilket er noget under gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Skive Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er begrænset forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Skive Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har ikke registreret væsentligt flere eller færre tørre og varme levesteder og områder med laver og små planter (lavtvoksende urter og mosser) end i de øvrige kommuner. Der er registreret færre områder med store sten, tuer og knolde, hvilket peger på, at der er mangel på levesteder med lang kontinuitet (har eksisteret lang tid). Brugerne har ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med mange slags blomster eller blomstrende buske end i de øvrige kommuner. Der er dog registreret relativt få store træer, veterantræer og områder med dødt ved, hvilket kan forklares ved at kommunens skovareal (7,9 %) ligger under landsgennemsnittet. En væsentlig andel af de store træer og veterantræerne er dog registreret uden for skovene (i agerlandet og byer). Endelig er der ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med åbent vand eller fugtig-våd bund end i de øvrige kommuner.                            

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Slagelse Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Slagelse indgår 2675 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 89 brugere. Det svarer til 0,6% af projektets samlede antal observationer, hvilket er noget under gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Slagelse Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er begrænset forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Slagelse Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret lidt færre tørre og varme levesteder, hvilket hænger delvist sammen med, at tørre lysåbne naturarealer ikke er særligt udbredte i Slagelse Kommune (heder og overdrev udgør 0.3 % af landarealet). Der er registreret relativt mange områder med frisk gødning, men få med store sten, tuer og knolde, hvilket peger på, at der er fundet levesteder med naturlige forstyrrelser i form af græsning, men at der mangler levesteder med lang kontinuitet (har eksisteret lang tid). Brugerne har ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med mange slags blomster eller blomstrende buske end i de øvrige kommuner. Endelig er der ikke registreret væsentligt flere eller færre store træer og veterantræer, men lidt færre områder med dødt ved, mens der er lidt flere områder med åbent vand end i de øvrige kommuner. 

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Solrød Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Solrød indgår 2299 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 29 brugere. Det svarer til 0,5% af projektets samlede antal observationer, hvilket er noget under gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Solrød Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er begrænset forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Solrød Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt få områder med laver, hvilket delvist hænger sammen med at tørre lysåbne naturarealer ikke er særligt udbredte i Solrød Kommune (heder og overdrev udgør 1,2 % af landarealet). Der er registreret mange levesteder med blomstrende buske, og disse er særligt udbredte i byerne, der udgør en stor andel af kommunens areal (9,4%). Brugerne har registreret relativt få områder med frisk gødning, hvilket peger på, at der er mangel på naturlige forstyrrelser i form af græsning. Der er ikke registreret væsentligt flere eller færre store træer, veterantræer eller områder med dødt ved end i de øvrige kommuner, men kommunens skovareal (3,7 %) ligger også langt under landsgennemsnittet. Endelig er der registreret lidt færre levesteder med fugtig-våd bund end i de øvrige kommuner.                    

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Sorø Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Sorø indgår 2726 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 99 brugere. Det svarer til 0,6% af projektets samlede antal observationer, hvilket er noget under gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Sorø Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er tydelig forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Sorø Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt få tørre og varme levesteder, hvilket delvist hænger sammen med at tørre lysåbne naturarealer ikke er særligt udbredte i Sorø Kommune (heder og overdrev udgør 0,3 % af landarealet), men der er også mange områder med laver. Der er registreret relativt mange områder med store sten, tuer og knolde, hvilket peger på, at der er fundet levesteder med lang kontinuitet (har eksisteret lang tid). Der er registreret relativt få områder med mange slags blomster og blomstrende buske. Brugerne har ikke registreret væsentligt flere eller færre store træer og veterantræer end i de øvrige kommuner, men lidt mindre dødt ved, selvom kommunens skovareal (18,3 %) ligger over landsgennemsnittet. Dette resultat kunne tyde på, at skovene overvejende er forstligt drevne plantager og unge plantninger. Endelig er der ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med åbent vand eller fugtig-våd bund end i de øvrige kommuner.             

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Stevns Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Stevns indgår 1165 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 40 brugere. Det svarer til 0,3% af projektets samlede antal observationer, hvilket er noget under gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Stevns Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er tydelig forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Stevns Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har ikke registreret flere eller færre tørre og varme levesteder og områder med laver og små planter (lavtvoksende urter og mosser) end i de øvrige kommuner. Der er registreret relativt få områder med store sten, tuer og knolde, samt frisk gødning, hvilket peger på, at der er mangel på levesteder med lang kontinuitet (har eksisteret lang tid) og naturlige forstyrrelser i form af græsning. Brugerne har registreret mange levesteder med blomstrende buske, og disse er særligt udbredte i byerne, omend disse ikke udgør en stor andel af kommunens areal (2,1%). Der er ikke registreret væsentligt flere eller færre store træer og veterantræer end i de øvrige kommuner, men færre områder med dødt ved, hvilket kan forklares ved at kommunens skovareal (9,8 %) ligger under landsgennemsnittet. Endelig er der registreret lidt færre områder med åbent vand eller fugtig-våd bund. 

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Struer Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Struer indgår 1035 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 26 brugere. Det svarer til 0,2% af projektets samlede antal observationer, hvilket er noget under gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Struer Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er tydelig forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Struer Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt mange tørre og varme levesteder og områder med små planter, selvom tørre lysåbne naturarealer ikke er særligt udbredte i Struer Kommune (heder og overdrev udgør 1,9 % af landarealet). Disse levesteder er især registreret på marker og lysåbne våde naturarealer. Der er registreret mange områder med mange slags blomster, og disse er udbredte i flere arealtyper. Der er registreret relativt få områder med store sten, tuer og knolde, samt frisk gødning, hvilket peger på, at der er mangel på levesteder med lang kontinuitet (har eksisteret lang tid) og naturlige forstyrrelser i form af græsning. Brugerne har også registreret relativt få store træer, veterantræer og områder med dødt ved, hvilket kan forklares ved at kommunens skovareal (4,9 %) ligger langt under landsgennemsnittet. Endelig er der registreret lit flere områder med fugtig-våd bund end i de øvrige kommuner.                    

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Svendborg Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Svendborg indgår 6174 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 75 brugere. Det svarer til 1,4% af projektets samlede antal observationer, hvilket er lidt over gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Svendborg Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er tydelig forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Svendborg Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt mange tørre og varme levesteder og områder med små planter (lavtvoksende urter og mosser), selvom tørre lysåbne naturarealer ikke er særligt udbredte i Svendborg Kommune (heder og overdrev udgør 0,4 % af landarealet). Der er til gengæld relativt få områder med laver. Der er registreret relativt mange områder med store sten, tuer og knolde, samt frisk gødning, hvilket peger på, at der er fundet levesteder med lang kontinuitet (har eksisteret lang tid) og naturlige forstyrrelser i form af græsning. Brugerne har ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med mange slags blomster eller blomstrende buske end i de øvrige kommuner. Der er til gengæld registreret relativt mange veterantræer og områder med dødt ved, selvom kommunens skovareal (16,3 %) ligger omkring landsgennemsnittet. En væsentlig andel af veterantræerne er dog registreret uden for skovene (i byer). Endelig er der registreret lidt flere områder med åbent vand og fugtig-våd bund end i de øvrige kommuner. 

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Syddjurs Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Syddjurs indgår 4071 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 129 brugere. Det svarer til 0,9% af projektets samlede antal observationer, hvilket er omkring gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Syddjurs Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er begrænset forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Syddjurs Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har dog registreret relativt mange tørre og varme levesteder og områder med laver, hvilket delvist hænger sammen med at tørre lysåbne naturarealer er udbredte i Syddjurs Kommune (heder og overdrev udgør 3,1 % af landarealet). Der er registreret relativt mange områder med frisk gødning, hvilket peger på, at naturlige forstyrrelser i form af græsning er udbredt. Brugerne har ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med mange slags blomster eller blomstrende buske end i de øvrige kommuner. Der er heller ikke registreret væsentligt flere eller færre store træer, veterantræer eller dødt ved end i de øvrige kommuner, selvom kommunens skovareal (22,9 %) ligger over landsgennemsnittet. Dette resultat kunne tyde på, at skovene overvejende er forstligt drevne plantager og unge plantninger. Endelig er der ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med åbent vand eller fugtig-våd bund. 

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Sønderborg Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Sønderborg indgår 4553 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 100 brugere. Det svarer til 1% af projektets samlede antal observationer, hvilket er omkring gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Sønderborg Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er begrænset forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Sønderborg Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret færre tørre og varme levesteder og områder med små planter (lavtvoksende urter og mosser) end i de øvrige kommuner, hvilket hænger delvist sammen med at tørre lysåbne naturarealer ikke er særligt udbredte i Sønderborg Kommune (heder og overdrev udgør 0,6 % af landarealet). Der er ikke registreret flere eller færre områder med store sten, tuer og knolde, samt frisk gødning, end i de øvrige kommuner, mens der er registreret få områder med mange slags blomster og blomstrende buske. Brugerne har registreret lidt flere store træer, men færre veterantræer og områder med dødt ved end i de øvrige kommuner, hvilket kunne tyde på, at der fældes og fjernes svækkede træer i skovene, men også i byer og langs veje. Endelig er der ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med åbent vand eller fugtig-våd bund end i de øvrige kommuner.

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Thisted Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Thisted indgår 5004 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 91 brugere. Det svarer til 1,1% af projektets samlede antal observationer, hvilket er omkring gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Thisted Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er tydelig forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Thisted Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt mange tørre og varme levesteder og områder med laver, hvilket delvist hænger sammen med at tørre lysåbne naturarealer er udbredte i Thisted Kommune (heder og overdrev udgør 12,9 % af landarealet). Dette levested er også registreret i skove, så der kan have været brugere i kommunen med særligt blik for laver. Der er registreret relativt mange områder med frisk gødning, hvilket peger på, at naturlige forstyrrelser i form af græsning er udbredt. Der er registreret mange områder med mange slags blomster, og disse er særligt udbredte i skoven og på lysåbne tørre naturarealer. Der er til gengæld få områder med blomstrende buske. Brugerne har registreret relativt få store træer og veterantræer samt områder med død ved, selvom kommunens skovareal (14,4 %) ligger omkring landsgennemsnittet. Dette resultat kunne tyde på, at skovene overvejende er forstligt drevne plantager og unge plantninger. Endelig er der ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med åbent vand eller fugtig-våd bund end i de øvrige kommuner. 

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Tønder Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Tønder indgår 2647 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 52 brugere. Det svarer til 0,6% af projektets samlede antal observationer, hvilket er noget under gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Tønder Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er tydelig forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Tønder Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt mange områder med laver, selvom tørre lysåbne naturarealer ikke er særligt udbredte i Tønder Kommune (heder og overdrev udgør 1,4 % af landarealet). Dette levested er også registreret i skove og på lysåbne våde naturarealer, så der kan have været brugere i kommunen med særligt blik for laver. Der er registreret relativt få områder med store sten, tuer og knolde, men også mange med frisk gødning, hvilket peger på, at der mangler levesteder med lang kontinuitet (har eksisteret lang tid), men at naturlige forstyrrelser i form af græsning er udbredt. Brugerne har registreret lidt færre områder med mange slags blomster. Der er registreret lidt færre store træer og veterantræer og områder med dødt ved end i de øvrige kommuner, hvilket kan forklares ved, at kommunens skovareal (6,5 %) ligger langt under landsgennemsnittet. Endelig er der registreret flere områder med åbent vand eller fugtig-våd bund.                 

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Tårnby Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Tårnby indgår 2386 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 49 brugere. Det svarer til 0,5% af projektets samlede antal observationer, hvilket er noget under gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Tårnby Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er stor forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Tårnby Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt få områder med laver, hvilket delvist hænger sammen med at tørre lysåbne naturarealer ikke er særligt udbredte i Tårnby Kommune (heder og overdrev udgør 0 % af landarealet). Der er registreret relativt mange områder frisk gødning, hvilket peger på, at naturlige forstyrrelser i form af græsning er udbredt. Der er registreret mange områder med mange slags blomster og blomstrende buske, og disse er særligt udbredte på lysåbne og våde naturarealer. Brugerne har registreret relativt få veterantræer og områder med dødt ved, hvilket kan forklares ved at kommunens skovareal (4,1 %) ligger langt under landsgennemsnittet. En væsentlig andel af veterantræerne er dog registreret uden for skovene (på lysåbne våde naturarealer). Dette resultat kunne tyde på, at der fældes og fjernes svækkede træer i byer og langs veje. Endelig er der registreret relativt mange områder med åbent vand og fugtig-våd bund i Tårnby Kommune. Dette kan forklares ved, at kommunens areal med sø, mose og eng (45,9 %) ligger langt over landsgennemsnittet, især pga de udstrakte strandenge på Saltholm.      

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Vallensbæk Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Vallensbæk indgår 417 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 25 brugere. Det svarer til 0,1% af projektets samlede antal observationer, hvilket er noget under gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Vallensbæk Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er tydelig forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Vallensbæk Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt få tørre og varme levesteder og områder med små planter (lavtvoksende urter og mosser), hvilket delvist hænger sammen med at tørre lysåbne naturarealer ikke er særligt udbredte i Vallensbæk Kommune (heder og overdrev udgør 0,9 % af landarealet). Der er til gengæld registreret relativt mange områder med frisk gødning, hvilket peger på, at naturlige forstyrrelser i form af græsning er udbredt. Der er registreret mange levesteder med blomstrende buske, og disse er særligt udbredte i byerne, der udgør en stor andel af kommunens areal (23,5%). Brugerne har registreret relativt få store træer, veterantræer og områder med dødt ved, hvilket kan forklares ved at kommunens skovareal (6,5 %) ligger langt under landsgennemsnittet. Endelig er der ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med åbent vand eller fugtig-våd bund i end i de øvrige kommuner. 

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Varde Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Varde indgår 5282 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 101 brugere. Det svarer til 1,2% af projektets samlede antal observationer, hvilket er omkring gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Varde Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er stor forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Varde Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt mange tørre og varme levesteder og områder med laver og små planter (lavtvoksende urter og mosser), hvilket delvist hænger sammen med at tørre lysåbne naturarealer er udbredte i Varde Kommune (heder og overdrev udgør 7 % af landarealet). Der er registreret relativt få områder med store sten, tuer og knolde, men også mange med frisk gødning, hvilket peger på, at der mangler levesteder med lang kontinuitet (har eksisteret lang tid), men at naturlige forstyrrelser i form af græsning er udbredt. Brugerne har registreret mange områder med mange slags blomster, og disse er udbredte i flere arealtyper. Der er også registreret relativt mange veterantræer og områder med dødt ved, selvom kommunens skovareal (13,8 %) ligger omkring landsgennemsnittet. En væsentlig andel af det døde ved er dog registreret uden for skovene (i agerlandet, byer og lysåbne naturarealer). Endelig er der registreret relativt mange områder med fugtig-våd bund. 

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Vejen Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Vejen indgår 3103 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 75 brugere. Det svarer til 0,7% af projektets samlede antal observationer, hvilket er lidt under gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Vejen Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er tydelig forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Vejen Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt få tørre og varme levesteder og områder med små planter, hvilket delvist hænger sammen med at tørre lysåbne naturarealer ikke er særligt udbredte i Vejen Kommune (heder og overdrev udgør 0,7 % af landarealet). Der er registreret relativt mange områder med store sten, tuer og knolde, hvilket peger på, at der er fundet levesteder med lang kontinuitet (har eksisteret lang tid). Der er registreret få områder med mange slags blomster og blomstrende buske. Brugerne har registreret relativt få områder med veterantræer og områder med dødt ved, selvom kommunens skovareal (13,8 %) ligger omkring landsgennemsnittet. Dette resultat kunne tyde på, at der fældes og fjernes svækkede træer i skovene, men også i byer og langs veje. Endelig er der registreret relativt få levesteder med fugtig-våd bund i Vejen Kommune, hvilket hænger sammen med, at kommunens areal med sø, mose og eng (6,1 %) ligger under landsgennemsnittet.

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Vejle Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Vejle indgår 7853 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 144 brugere. Det svarer til 1,8% af projektets samlede antal observationer, hvilket er lidt over gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Vejle Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er begrænset forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Vejle Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret lidt flere tørre og varme levesteder, men ikke flere områder med laver og små planter (lavtvoksende urter og mosser). Der er ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med store sten, tuer og knolde og frisk gødning eller områder med mange slags blomster og blomstrende buske end i de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt mange store træer, hvilket kan forklares ved at kommunens skovareal (19,7 %) ligger langt over landsgennemsnittet. En væsentlig andel af de store træer er dog registreret uden for skovene (i agerlandet og byer). Der er til gengæld ikke flere veterantræer eller områder med dødt ved end i de øvrige kommuner, hvilket kunne tyde på, at der fældes og fjernes svækkede træer i skovene, men også i byer og langs veje. Endelig er der ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med åbent vand eller fugtig-våd bund end i de øvrige kommuner. 

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Vesthimmerlands Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Vesthimmerlands indgår 1840 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 70 brugere. Det svarer til 0,4% af projektets samlede antal observationer, hvilket er noget under gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Vesthimmerlands Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er begrænset forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Vesthimmerlands Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har dog registreret relativt mange områder med laver, selvom tørre lysåbne naturarealer ikke er særligt udbredte i Vesthimmerlands Kommune (heder og overdrev udgør 2,3 % af landarealet). Levestedet er især registreret i skove, så der kan have været brugere i kommunen med særligt blik for laver. Der er registreret relativt mange områder med frisk gødning, hvilket peger på, at naturlige forstyrrelser i form af græsning er udbredt. Brugerne har ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med mange slags blomster eller blomstrende buske end i de øvrige kommuner. Der er registreret relativt få store træer, veterantræer og områder med dødt ved, hvilket kan forklares ved at kommunens skovareal (9,6 %) ligger langt over landsgennemsnittet. Endelig er der ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med åbent vand eller fugtig-våd bund end i de øvrige kommuner.                       

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Viborg Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Viborg indgår 6691 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 110 brugere. Det svarer til 1,5% af projektets samlede antal observationer, hvilket er lidt over gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Viborg Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er tydelig forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Viborg Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt mange tørre og varme levesteder og områder med laver og små planter (lavtvoksende urter og mosser), hvilket delvist hænger sammen med at tørre lysåbne naturarealer er udbredte i Viborg Kommune (heder og overdrev udgør 4,3 % af landarealet). Disse levesteder er også registreret i agerlandet, i skove og i byer. Der er ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med store sten, tuer og knolde, frisk gødning og blomstrende buske end i de øvrige kommuner, mens brugerne har registreret relativt få områder med mange slags blomster. Der er også registreret få veterantræer og områder med dødt ved, selvom kommunens skovareal (18,9 %) ligger over landsgennemsnittet. Dette resultat kunne tyde på, at der fældes og fjernes svækkede træer i skovene, men også i byer og langs veje. Endelig er der registreret lidt færre områder med fugtig-våd bund end i de øvrige kommuner. 

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Vordingborg Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Vordingborg indgår 32621 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 109 brugere. Det svarer til 7,4% af projektets samlede antal observationer, hvilket er noget over gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Vordingborg Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er stor forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Vordingborg Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har registreret relativt mange tørre og varme levesteder og områder med laver og små planter (lavtvoksende urter og mosser), selvom tørre lysåbne naturarealer ikke er særligt udbredte i Vordingborg Kommune (heder og overdrev udgør 0,8 % af landarealet). Disse levesteder er også registreret i skove og i byer. Der er registreret relativt mange områder med store sten, tuer og knolde, , hvilket peger på, at der er fundet levesteder med lang kontinuitet (har eksisteret lang tid). Brugerne har registreret mange områder med mange slags blomster, og disse er særligt udbredte i skoven og i agerlandet. Der er registreret få veterantræer og områder med dødt ved, selvom kommunens skovareal (14,2 %) ligger omkring landsgennemsnittet. Dette resultat kunne tyde på, at der fældes og fjernes svækkede træer i skovene, men også i byer og langs veje. Endelig er der registreret relativt få områder med åbent vand eller fugtig-våd bund i Vordingborg Kommune, hvilket kan forklares ved, at kommunens areal med sø, mose og eng (6,5 %) ligger under landsgennemsnittet.                 

Figur over repræsentationen af de 12 levesteder i Ærø Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet. Fra Ærø indgår 523 observationer af levesteder i analyserne, fordelt på 21 brugere. Det svarer til 0,1% af projektets samlede antal observationer, hvilket er noget under gennemsnittet for de 98 kommuner. Levestedsrosen er inddelt i 12 felter, som hver repræsenterer et levested. Grønne kiler som peger udad viser, at dette levested er signifikant mere udbredt end gennemsnittet for kommunerne. Røde kiler, som peger indad viser, at dette levested er signifikant mindre udbredt i Ærø Kommune end i de øvrige kommuner. For de levesteder, der er vist med lys grå farve og uden en farvet kile, afviger observationerne fra kommunen ikke signifikant fra de øvrige kommuner.

Kommunens særpræg
Der er tydelig forskel på, hvor udbredte de 12 levesteder er i Ærø Kommune i forhold til de øvrige kommuner. Brugerne har dog registreret relativt mange områder med laver og små planter (lavtvoksende urter og mosser), selvom tørre lysåbne naturarealer ikke er særligt udbredte i Ærø Kommune (heder og overdrev udgør 1,2 % af landarealet). Disse levesteder er især registreret på marker og i byer, så der kan have været brugere i kommunen med særligt blik for laver og små planter. Der er registreret relativt mange områder med store sten, tuer og knolde, samt frisk gødning, hvilket peger på, at der er fundet levesteder med lang kontinuitet (har eksisteret lang tid) og naturlige forstyrrelser i form af græsning. Brugerne har ikke registreret væsentligt flere eller færre områder med mange slags blomster, men lidt færre blomstrende buske end i de øvrige kommuner. Der er også registreret relativt få store træer, hvilket kan forklares ved at kommunens skovareal (2,3 %) ligger langt under landsgennemsnittet. Endelig er der registreret relativt mange levesteder med fugtig-våd bund i Ærø Kommune, hvilket hænger sammen med, at kommunens areal med sø, mose og eng (11,9 %) ligger over landsgennemsnittet.