Projekt
Biodiversitet Nu
Tusindvis af danskere registrerede naturens udvikling
Om Projekt
Biodiversitet Nu
Projekt Biodiversitet Nu er blandt Danmarks største citizen science projekter. Ved hjælp af appen NaturTjek og tusindvis af frivillige danskere indsamlede projektet over 1 million observationer af nøje udvalgte arter og levesteder fra 2015 til 2020.
Formålet med projektet er at skabe ny viden om, hvordan biodiversiteten i Danmark har det, og samtidig inddrage den brede befolkning i indsamling af naturdata.
Projektet blev til gennem en bevilling på 15 mio. kr. fra Aage. V. Jensen Naturfond.
Projektet er et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening, som leder projektet, og forskere fra Københavns Universitet (CMEC) og Aarhus Universitet (DCE).
1.164.611
Observationer
538.821
Artsobservationer
625.790
Levestedsobservationer
27.693
Projektdeltagere
Natur over tid
Projekt Biodiversitet Nu er Danmarks hidtil største borgerinddragelsesprojekt og undersøger udviklingen for Danmarks biodiversitet ved brug af frivillige. Hundredetusindvis af observationer indsamlet af frivillige og efterfølgende behandlet af forskere fra Københavns Universitet (CMEC) har muliggjort det, vi har valgt at kalde for Naturens udviklingsindeks. Indekset består i virkeligheden af 14 indeks, som viser spændende forskelle på naturens udvikling i Danmark. Se naturens udvikling i Danmark fra 2015-2020 her.
Se professor ved Københavns Universitet (CMEC) Carsten Rahbek forklare Naturens udviklingsindeks
Naturkapitalindeks
Danmarks mange skove, søer, marker og byer rummer alle natur, men værdien af naturen er langt fra den samme fra kommune til kommune. På baggrund af et nyt nationalt biodiversitetskort har forskere fra Aarhus Universitet (DCE) udregnet det såkaldte Naturkapitalindeks for Danmark og hver af landets 98 kommuner. Det er anden gang, at Danmarks Naturfredningsforening og Aarhus Universitet præsenterer Kommunernes Naturkapitalindeks, som en del af Projekt biodiversitet Nu.
Gå på opdagelse i det interaktive naturkapitalindeks.
Se nogle af landets borgmestre og Seniorforsker Rasmus Ejrnæs (Aarhus Universitet, DCE) kommentere på det nye Naturkapitalindeks.
Levesteder
I perioden 2015-2020 har frivillige borgere indsamlet hundredtusindvis af observationer af udvalgte levesteder, som forskere fra Aarhus Universitet (DCE) har analyseret, og er blevet til det, vi kalder for Kommunernes Levesteder. Fordelingen af de 12 udvalgte levesteder præsenteres i en levestedsrose for hver kommune, som viser hvor udbredt hvert levested er sammenlignet med landsgennemsnittet. For hver af de 12 levesteder vises desuden en arealtyperose fordelt på seks arealtyper. Se hvordan levestederne fordeler sig i landets 98 kommuner og på seks forskellige arealtyper her.
Arealtyperosen til højre viser den landsdækkende model af levestedet ”mange slags blomster” fordelt på arealtyperne skov, åben (lysåbne naturarealer), vand, byer, ager (agerlandet) og mix (øvrige arealer). Grønne kiler indikerer, at der er gjort relativt mange observationer, mens orange kiler indikerer, at der er gjort relativt få observationer.
Se Seniorforsker Rasmus Ejrnæs (Aarhus Universitet, DCE) forklare hvordan man registrerede levesteder med app'en NaturTjek, som ligger til grund for levestedsanalyserne i Kommunernes Levesteder.
Nyheder
Ny kortlægning: Danmarks bedste naturområder er fattige på blomster
Data indsamlet af tusindvis af danskere tyder på, at naturen mangler gode levesteder. Selv i vores bedste natur må insekter spejde langt efter blomsterne.
Bykommuner i bund og Fanø i top: Ny undersøgelse rangerer naturen i Danmark
Hvis man kunne værdisætte naturen i din kommune med ét tal, hvad ville det så være? Det har forskere på Aarhus Universitet regnet på og kåret Danmarks mest og mindst biodiverse kommuner.
Ny undersøgelse: Bynaturen i Danmark er i fremgang
Naturen i og nær byerne er i fremgang, viser et nyt borgerinddragelsesprojekt. I vores naturområder og i landbruget viser undersøgelsen ingen tegn på bedring for naturen.