Naturens ddudviklings­­indeks 

Hverdagsnaturen i Danmark er i fremgang

Over 20.000 danskere indsamlede med app’en NaturTjek knap 530.000 observationer af udvalgte dyr, planter og svampe i perioden 2015 til 2020. Det er disse observationer, som efter behandling af forskere fra Københavns Universitet (CMEC), er blevet til det, vi kalder Naturens udviklingsindeks.

Naturens udviklingsindeks viser udviklingen for et udvalg af almindelige indikatorarter, som hører hjemme i vores hverdagsnatur. Naturens udviklingsindeks, nationalt, regionalt og på landskabstyper viser derfor primært udviklingen for den nære, almindelige natur i Danmark over tid. 

Se professor Carsten Rahbek forklare Naturens udviklingsindeks

Naturens udviklingsindeks for Danmark viser en fremgang for hverdagsnaturen og de almindelige arter. Hent metodepapir og nationalt indeks i høj opløsning (LINK).

Danmark er et lille land, men naturen varierer betragteligt fra landsdel til landsdel og på tværs af landskabstyper. Derfor har vi udregnet et individuelt indeks for hver af Danmarks fem regioner, fem udvalgte landskabstyper og tre bioscore indeks, som naturligvis alle er baseret på data fra projektets knap 530.000 artsobservationer. Mængden af data, i alle landets regioner og i de forskellige landskabstyper, har gjort det muligt at udarbejde valide udviklingsindeks, som du kan sammenligne i vores interaktive indeks nedenfor.

--- Her indsættes kode fra Banjo ---

Det interaktive indeks viser udviklingen for hverdagsnaturen og almindelige arter i perioden 2015-2020. Sammenlign indeks nationalt, regionalt, på landskabstyper og bioscores med hinanden i det interaktive indeks. De enkelte indeks kan alle hentes i høj opløsning ved at klikke på navnet: Danmark, Hovedstaden, Nordjylland, Syddanmark, Sjælland, Vestjylland, Kyst & søer, Skov, Landbrug, By & bynær natur, Lysåben natur, Lav bioscore, Mellem bioscore, Høj bioscore.

Metode

Forskerne fra Københavns Universitet (CMEC) har bearbejdet og analyseret projektets artsobservationer, der ligger til grund for indeks her på siden, og som alle hører under det, vi kalder for Naturens udviklingsindeks. Du kan læse mere om metoden bag resultaterne i forskernes forklarende metodepapir. Hent metodepapir (pdf).

Hent metodepapir her

Spørgsmål og svar

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit. Maecenas porttitor congue massa. Fusce posuere, magna sed pulvinar ultricies, purus lectus malesuada libero, sit amet commodo magna eros quis urna.

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit. Maecenas porttitor congue massa. Fusce posuere, magna sed pulvinar ultricies, purus lectus malesuada libero, sit amet commodo magna eros quis urna.

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit. Maecenas porttitor congue massa. Fusce posuere, magna sed pulvinar ultricies, purus lectus malesuada libero, sit amet commodo magna eros quis urna.

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit. Maecenas porttitor congue massa. Fusce posuere, magna sed pulvinar ultricies, purus lectus malesuada libero, sit amet commodo magna eros quis urna.

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit. Maecenas porttitor congue massa. Fusce posuere, magna sed pulvinar ultricies, purus lectus malesuada libero, sit amet commodo magna eros quis urna.

Fremgang i bynatur

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit. Maecenas porttitor congue massa. Fusce posuere, magna sed pulvinar ultricies, purus lectus malesuada libero, sit amet commodo magna eros quis urna. Hent indeks for Byer & bynatur.

Regionale forskelle

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit. Maecenas porttitor congue massa. Fusce posuere, magna sed pulvinar ultricies, purus lectus malesuada libero, sit amet commodo magna eros quis urna. Hent indeks for Hovedstaden, Sjælland, Syddanmark, Nordjylland, Midtjylland.

Biodiversiteten er stadig i krise

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit. Maecenas porttitor congue massa. Fusce posuere, magna sed pulvinar ultricies, purus lectus malesuada libero, sit amet commodo magna eros quis urna. Hent indeks for Høj bioscore.

Kontakt

Simon Leed Krøs

Projektleder, Projekt Biodiversitet Nu

smartphone+ 45 30 51 61 40

E-mail

Simon Leed Krøs

Naturens udviklingsindeks baserer sig på over 500.000 observationer af 30 udvalgte dyr, planter og svampe, indsamlet af over 20.000 danskere med appen NaturTjek fra maj 2015 til oktober 2020. Indekset viser udviklingen for de almindelige arter i Danmark, såkaldt almindelige arter som vibe, liden klokke, tårnfalk og egern. Naturens udviklingsindeks består af i alt 14 forskellige indeks, som viser udviklingen for naturen nationalt, regionalt, fordelt på landskabstyper og naturværdi (Bioscore).

Projektdesignet bag Naturens udviklingsindeks er nyt og afhængig af store datamængder (big data) fra mange forskellige deltagere, fordelt forholdsvis jævnt geografisk og jævnt over de fem projektår. På baggrund af over en halv million indhentede artsobservationer fra over 20.000 danskere, har forskere på Københavns Universitet (CMEC) regnet sig frem til en udviklingstrend for den danske natur. Data har fra starten været indsamlet for sige noget om ændringer i naturens tilstand. Naturens udviklingsindeks siger, med andre ord, udelukkende noget om i hvilken retning naturtilstanden bevæger sig i Danmark, ikke hvad naturtilstanden er. 16 af de i alt 30 artsindikatorer blev brugt til at udregne det endelige indeks, da 9.000 samlede artsobservationer blev sat som grænseværdi. De resterende 14 arter indgår dog stadig i beregningen af proportionen af observationer for de inkluderede 16. Du kan hente metodepapir for Naturens udviklingsindeks længere oppe på denne side

Naturens udviklingsindeks viser udviklingen for de helt almindelige arter, i Danmark, såsom guldsmed, hare, liden klokke og brun frø. Det viser ikke noget om tilstanden eller udviklingen for den sårbare natur eller truede arter i Danmark. Faktisk viser data, at selv de almindelige arter, som vi kigger på i dette projekt, ikke er i fremgang i de danske naturområder, f.eks. i områder med høj naturværdi, hvilket er overraskende og negativt. Naturens udviklingsindeks viser en fremgang for almindelige arter i Danmark, hvilket er positivt. Fremgangen for almindelige arter er størst i regionerne Hovedstaden og Midtjylland, når man sammenligner fremgangen regionerne imellem. Mens naturen i og omkring byerne er i betydelig fremgang, ser vi f.eks. en nedgang for naturen i og omkring landbruget. Du kan nemt sammenligne alle 14 indeks i vores interaktive indeks på denne side.

Nej. Vi står stadig i en yderst alvorlig, verdensomspændende biodiversitetskrise. Den nationale fremgang vist i Naturens udviklingsindeks er positiv, men et udtryk for en fremgang for helt almindelige arter, og primært i og omkring byerne i Danmark. Desuden er der store regionale forskelle på udviklingen for naturen, som er værd at bemærke. Dette projekt viser ikke noget om udviklingen for sjældne eller truede arter, hvor anden data, f.eks. den danske rødliste, fortsat viser en drastisk tilbagegang for en stor andel af danske arter. Forarmelsen af den danske natur er desuden tydelig i data, når vi kigger på udviklingen for naturområder i Danmark med høj naturværdi (Bioscore) og i landbruget. Her ser vi stagnation eller tilbagegang, selv for almindelige arter i Danmark. Det er dybt bekymrende.

Vi kan ikke med sikkerhed sige, hvad fremgangen for de almindelige i Danmark skyldes. Men én af hovedårsagerne til den markante fremgang i byerne kan være arternes vandring fra det åbne land til naturen i og nær byerne. Naturen uden for byerne er stedvis blevet fattigere, mere fragmenteret og mindre varieret. Helt slemt står det til i landbruget, som udgør en meget stor andel af et danske landskab. Naturens udviklingsindeks viser faktisk en negativ udvikling for de almindelige arter i og omkring landbruget igennem de sidste fem år. Måske derfor ser vi i stigende grad harer i sommerhusområderne, egern i haverne og ræve i bymidten. En anden årsag kan være den stigende naturbevidsthed blandt kommuner og byboere, som med slagord som ”Vild med vilje” og ”Sommerfuglepartner” skaber mere plads til biodiversiteten i grøftekanter, haver og i parkerne. Endelig skal det siges, at vi jo ikke kender udgangspunktet for bynaturen, men at vi forventer, at naturen her kommer fra et forholdsvis lavt udgangspunkt, hvilket gør det enklere at opnå en positiv udvikling for de almindelige arter.    

Som alle andre citizen science projekter beror vores data på indsamling fra helt almindelige borgere. I dette projekt er vi endda lykkes med at nå et meget bredt udsnit af den danske befolkning, da over 20.000 borgere har deltaget over projektets levetid. Folk tager fejl, også selvom de 30 udvalgte arter er udvalgt efter deres genkendelighed. Et tidligere publiceret studie om projektet har dog vist, at data fra Projekt Biodiversitet Nu ikke har en større fejlrate end andre moniteringsprojekter med mere øvede deltagere og et højere forudgående naturkendskab. En vigtig pointe er desuden, at usikkerheden i projektet netop er gengivet klart visuelt for hvert indeks i form af en tydelig usikkerhedsmargen. 

Et andet kritikpunkt er, at vi ikke kender udgangspunktet for den positive udvikling, vi ser repræsenteret i indeks. Kommer vi fra et højt eller lavt udgangspunkt regionalt og i de forskellige landskabstyper? Vi ved det ganske enkelt ikke med sikkerhed, men Projekt Biodiversitet Nus Naturkapitalindeks giver dog nogen indsigt i den generelle nationale og lokale naturtilstand i Danmark. Man kan desuden kritisere det faktum, at projektet ”blot” viser en udvikling over 5 år. Men også her har projektet forsøgt at imødekomme denne usikkerhed ved at udvælge indikatorarter, som responderer meget hurtigt på forandringer i landskabet.

Naturens ddudviklings­­indeks 

Hverdagsnaturen i Danmark er i fremgang

keyboard_arrow_up